Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8600

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.

Læs mere Forstået

NORDJYLLANDSVÆRKET

Nordjyllandsværket

BRANDSIKRING

NORDJYLLANDSVÆRKETS FORDELE

SYVDOBBELT EFFEKT
1/10 VANDFORBRUG
FLEKSIBEL MONTERING
EFFEKTIV BRANDSIKRING
Kontakt os Brand & sikring

Brandsikring på verdens mest effektive kulfyrede kraftværk

Da Nordjyllandsværket i 2010 besluttede at brandsikre turbinen i den nye kulfyrede Blok 3, valgte man at tænke utraditionelt og gå nye veje. Kemp & Lauritzen monterede et nylanceret højtryksvandtågesystem, der gav en mere fleksibel løsning samt en langt højere effektivitet.

Store værdier skal sikres

Selvom sikkerheden er i top og risikoen er minimal i Blok 3, kan kombinationen af 585 °C damp i turbinen og mineralsk olie i lejerne medføre store brandskader i et ”worst case scenario”. Og med en totalpris for Blok 3 på tæt ved 1 mia. kr. samt en daglig fjernvarmeproduktion til en værdi af flere mio. kr. er det ikke ubetydelige værdier, som skal beskyttes.

Meget specielle og vanskelige forhold

Blok 3 er inddelt i seks sektioner med hver deres turbine og lejebuk. En stor maskinhal fyldt med et ca. 40 meter langt turbineanlæg er ikke sådan lige at rigge til med et traditionelt sprinkleranlæg. Ved brand vil anlægget sprøjte flere tusind liter vand ud i minuttet og måske gøre mere skade end gavn. Derfor begyndte værkets sikkerhedsansvarlige, Hans Teilberg Jensen, at researche på nye løsningsmodeller:

”Den nye turbine er mere følsom end de tidligere modeller, så for os var det vigtigt at finde et effektivt brandsikringssystem, som samtidig begrænser følgeskaderne”, forklarer han. ”Turbinen er fx indbygget i et stort metalhus, som vil slå sig, hvis det bliver overdænget med vand.”

Syvdobbelt effekt med 1/10 vandforbrug

Hans Teilberg Jensen fandt frem til Danfoss Semcos nye Sem-Safe højtryksvandtågesystem, der i Danmark forhandles af Kemp & Lauritzen.

Denne type brandsikring har hidtil kun været brugt på skibe og boreplatforme, hvor sikkerhedskravene er ekstra høje, men blev i 2005 også godkendt til brug i bygninger på land.

Sem-Safe opererer med et tryk på 100-120 bar og giver en næsten 100% fordampning af vandet. Hvor traditionelle sprinklere kan køle 378 kj pr. liter vand, er Sem-Safe i stand til at eliminere en varmeudvikling på 2.600 kj pr. liter vand. Der er med andre ord tale om en syvdobbelt effekt. Forskellen ligger primært i at forstøvet vand har en langt større overflade end almindelige vanddråber, og så godt som alt det findelte vand omformes til damp i slukningsprocessen.

Eneste realistiske løsning

Da højtryksvandtågesystemet bruger meget lidt vand, er rørdimensionerne tilsvarende små. I Blok 3 har man derfor kunnet trække hovedrørene langs gulvet og montere dyserne i galger lige over turbinens seks lejebukke. Det giver den ekstra fordel, at det nemt kan flyttes, når der med 5-10 års mellemrum skal gennemføres vedligeholdelse af turbinen. Systemet forsynes med vand fra en højtrykspumpe på størrelse med et køleskab, og højtrykspumpen er placeret i etagen under turbinehallen.

”Den meget fleksible montering af Sem-Safe systemet løste stort set alle de problemer, vi ellers ville have haft med etablering af sprinkleranlæg i turbinehallen – og så fylder det meget mindre”, fastslår Hans Teilberg Jensen. ”Kemp & Lauritzen har desuden været meget samarbejdsvillige og udført et flot stykke arbejde. Jeg er helt sikker på, at vi har opnået det bedst mulige resultat.”

De meget fleksible og elegante installationer giver langt større arkitektonisk frihed end tidligere.
 

TÅRNBY KOMMUNE

Låseservice

LÅSESERVICE

TÅRNBY KOMMUNES FORDELE

TRYGHED - DOKUMENTERET HØJ KVALITET OG PRÆCISION
FLEKSIBEL SAMARBEJDSPARTNER MED STOR KAPACITET
FORBEDRET SIKRINGSLØSNING KOMBINERET MED BEDRE BORGERSERVICE
FREMITIDSSIKRET SYSTEM
LAVE LØBENDE OMKOSTNINGER
SIKKERHED 24 TIMER I DØGNET
FULD VALGFRIHED - INGEN BINDING ELLER KODNING AF SYSTEMET
Kontakt os Brand & sikring

Tryghed og sikkerhed

Kemp & Lauritzen løser alle former for låseopgaver fra simpel oplukning til avancerede online-systemer med kobling til AIA, ADK, ITV og ABA. De fremtidssikrede løsninger skræddersys til den enkelte kunde, som kan få hele sikringsopgaven udført via én kontakt - inklusiv etablering af netværk, brandsikring, sprinkling, ventilation osv. Kemp & Lauritzen har et solidt kendskab til de nyeste løsninger og yder professionel rådgivning inden for alle typer af låseopgaver.

Nemt og billigt

Nye trådløse systemer giver stor sikkerhed, er relativt billige og nemme at betjene. Kemp & Lauritzen anvender i stigende omfang langskilt- eller dørbladslæsere, der kommunikerer med systemet via en indbygget antenne. Kemp & Lauritzen arbejder med åbne anlæg, som kunden selv ejer. Hermed undgår kunden at blive bundet af dyre leasing- og abonnementsaftaler og kan frit vælge, hvem der skal servicere anlægget.

Sikring mod tricktyverier

Et af tidens store sikkerhedsproblemer er det voksende antal tricktyverier mod især ældre borgere. Tårnby Kommunes hjemmepleje valgte at sikre samtlige klienter i privat bolig med Rukos CLIQ Remote låsesystem. Her indeholder nøglerne en elektronisk kode, som - parret med cylinderen i systemet - giver adgang, som styres af en administrator. Systemet er derfor velegnet til enkel og effektiv adgangskontrol på et spredt område. Opgaven, der omfattede 700 boliger, blev løst af Kemp & Lauritzen til hjemmeplejens store tilfredshed. Jens Peter Fogh, administrerende fagspecialist ved Tårnby Kommunes hjemmepleje fortæller:

”Sikkerheden er helt i top, og vi føler os meget trygge ved samarbejdet med Kemp & Lauritzen, som løste opgaven med stor seriøsitet og professionalisme”.

Efter forslag fra Kemp & Lauritzen valgte Tårnby Kommune at satse på Ruko CLIQ Remote løsningen med opdateringsbokse til nøglerne:

”Det er faktisk en ret genial måde at håndtere sikkerheden på”, konstaterer Jens Peter Fogh. ”Når de ansatte møder på arbejdet, fornyer de koden til deres nøgle via opdateringsboksen, og den udløber så automatisk efter 10 timer. Det betyder, at nøglen ikke kan misbruges af andre, hvis en medarbejder taber den”.

Borgere og personale begejstrede

Efter en indkøringsperiode bakker personale og borgere i Tårnby Kommunes hjemmepleje op om den nye løsning.

”Sikkerheden er forbedret, og vi kan yde en langt bedre service”, fastslår Jens Peter Fogh. ”Hvis Fru Jensen fx falder og brækker lårbenet, skal vi ikke længere køre hele vejen hen til vores base for at hente en nøgle. Nu tjekker vi bare, hvilken sygeplejerske, der er tættest på og har en aktiv nøgle til borgerens hjem, og dirigerer så vedkommende hen for at åbne for redningsmandskabet. Det kan faktisk skære ventetiden ned med op til 45 minutter - og det er rigtig lang tid i en nødsituation. Den gode omtale af løsningen har hurtigt spredt sig, så folk nu selv ringer ind for at høre omkring det nye nøglesystem”.
 

HELSINGE SKOLE OG SVØMMEHAL

HELSINGE SKOLE OG SVØMMEHAL

OPS-SAMARBEJDE

HELSINGE SKOLE OG SVØMMEHALS FORDELE

SAMTÆNKNING AF PÆDAGOGIK OG FYSISKE RAMMER
GOD FUNKTIONALITET OG TOTALØKONOMI
MEST HENSIGTSMÆSSIGE LØSNINGER OG MATERIALER

Innovativ OPS

Kemp & Lauritzen er den eneste teknikentreprenør, der har styrken til at tage medejerskab i de store danske OPS-projekter. Med en andel på 40 % af den samlede kontraktsum på driftsopgaver – det svarer til godt 500 mio. kroner – har vi oparbejdet en betydelig erfaring på området. Helsinge Skole og Svømmehal er et godt eksempel på et innovativt offentligt/privat samarbejde.

Hidtil største OPS-skoleprojekt

OPS-kontrakten mellem Gribskov Kommune og ”Helsinge Skole OPS A/S” (et til formålet stiftet selskab af E. Pihl & Søn og Kemp & Lauritzen) er på over 400 mio. kroner. Heraf udgør drift og vedligehold i de næste 25 år ca. 200 mio. kroner. I tilbudsgivningen skulle der ikke blot tages højde for byggeomkostningerne, men også for det forventede slid fra over 900 daglige brugere af skole, SFO, aftenskole og svømmehal.

Samtænkning af pædagogik og fysiske rammer

Ansvaret for detailprojektering af Helsinge Skole og Svømmehal blev varetaget repræsentanter for kommune, rådgivere og entreprenør. Gribskov Kommune oplevede samarbejdet som en frugtbar lære- og afklaringsproces, hvor den tætte dialog bragte nye og mere effektive løsninger på banen. Kemp & Lauritzen åbnede op for en gentænkning af en række grundlæggende ting i forbindelse med etablering og drift af en skole – en tilgang til kvalitet, effektivitet og funktionalitet, som kommunen kan anvende på andre kommunale bygninger.

Løsninger skabt ud fra brugernes behov

Kommunens ønske om, at skole og SFO kunne deles om så mange funktioner som muligt, blev løst til topkarakter:

”Kemp & Lauritzen har formået at optimere funktionalitet og drift, så løsningerne understøtter vores tanker omkring læringsmiljøet. Inklusion, differentiering og fleksibilitet i undervisningen forudsætter fx, at lærere og elever skal kunne bevæge sig mere frit rundt på skolen end tidligere – dørene skal praktisk talt stå åbne. Kemp & Lauritzen løste udfordringen ved bl.a. at etablere et elektronisk kortsystem med central styring. En løsning, der både tilgodeser vores behov for bevægelighed og deres behov for effektiv drift. Samme genklang har vi haft i planlægning af fællesarealer og boldbaner, og de har også tegnet lokaler om for at sikre den optimale funktionalitet. Denne lydhørhed for hinandens argumenter har skabt det bedst mulige grundlag for det fremadrettede samarbejde,” siger Karin Magnussen, souschef ved Helsinge Skole.

Kvalitet betaler sig i længden

Nøglen til en god funktionalitet og totaløkonomi i driftsfasen af OPS-projekterne ligger i teknikentreprenørens evne til at vælge de mest hensigtsmæssige løsninger og materialer. På Helsinge Skole blev belægningen på boldbaner og løbesti ændret til asfalt, så faciliteterne kunne bruges hele året, krævede mindre vedligehold og minimerede tilsmudsningen af brugere og tilstødende arealer (grus som blev slæbt med ind etc.).

I svømmehallen blev der investeret i en dyrere lufthåndtørrer-løsning for at slippe for papirhåndklæder i omklædningsrum og bassin. Samtidig ændrede man den oprindelige opsplitning af rengørings- og livredderfunktionen og samlede dem i én enhed, så de ansattes arbejdstid kunne anvendes optimalt.

”Hvert enkelt element i den enorme pakke skal gennemtænkes nøje”, forklarer projektchef Poul Kilt fra Kemp & Lauritzen. ”Men det gode ved OPS-projekterne er, at det ikke kan betale sig for nogen af parterne at tænke kortsigtet. Som driftsoperatør er vi nødt til at tage højde for indeklima og nedslidning 25 år frem og vælger derfor konsekvent kvalitetsmaterialer, der både holder længere og giver en bedre trivsel.”

FN BYEN

FN Byen

TEKNIKENTREPRISE

ENERGIOPTIMERING
EFFEKTIV KOORDINERING

FN BYENS FORDELE

KOMPETENT LEVERANDØR MED HØJ KAPACITET
KORT BYGGEPERIODE
HØJ KVALITET I HELE PROCESSEN
STRAM STYRING
STOR FLEKSIBILITET
ENESTÅENDE ENERGIOPTIMERING

Nye grænser for energieffektivitet

FN Byen på Marmormolen i Nordhavnen sætter en høj standard for energi og miljø, og Kemp & Lauritzen har stået for teknikentreprisen på el, sikring, netværk, VVS, køl og sprinkling på hele byggeriet.

FN Byens kontorbygning er tegnet af 3XN som en stjerneformet bygning med otte arme. Byggeriet har et samlet volumen på 45.000 m2, og Kemp & Lauritzen har haft op til 60 mand på opgaven. Sideløbende har koncernen varetaget teknikentrepriser i forbindelse med bl.a. Industriens Hus og UNICEFs lagerfaciliteter, der skulle flyttes fra Marmormolen for at gøre plads til FN Byen.

”Trods en række kapacitetskrævende byggeprojekter i koncernen har vi været i stand til at løse denne opgave under et stort tidsmæssigt pres”, fortæller projektchef Jesper Tormod Petersen fra Kemp & Lauritzen. ”Det lykkedes at færdiggøre de 35.000 m2 i første etape på bare et år –  til trods for en lang række omprojekteringer som følge af nye ønsker fra bygherren, byggeriets kompleksitet og skærpede myndighedskrav.”

400 km kabler sikrer kommunikationen

Formålet med FN Byen i Nordhavnen er at samle alle danske medarbejdere på én adresse under optimale forhold. FN Byen kan rumme op til 1.750 arbejdspladser. Der er tale om en højteknologisk arbejdsplads med avancerede kommunikationsfaciliteter, og samtlige el- og datainstallationer indgår i en fælles BMS/IBS-platform. For at etablere platformen har Kemp & Lauritzen trukket over 400 km kabel – 3,5 km til mobilantenne-anlægget, 20 km til varsling, 30 km til ABA og ikke mindre end 325 km kabel til datanetværket.

Green Building Award for energieffektivitet

FN Byen er blandt de første LEED®- (Leadership in Energy and Environmental Design) certificerede byggerier i Norden.

Der er tale om et byggeri i særklasse, når det gælder grøn energi og miljørigtige løsninger. Den samlede løsning betyder, at byggeriet kvalificerer sig som et lavenergiklasse 1-hus, der bruger mindre end 50 kWh pr. m2 pr. år til opvarmning, køling, belysning, ventilation osv. Et stort solcellesystem på taget bidrager med energi til bygningen, og afkøling sker med havvand. Det var derfor heller ikke overraskende, da FN Byen modtog den prestigefulde Green Building Award for sin enestående energieffektivitet.

KØBENHAVNS KOMMUNE

Netcontrol

STYRING AF P-ANLÆG

KØBENHAVNS KOMMUNES FORDELE

AUTOMATISKE P-ANLÆG
AUTOMATISK STYRING OG OVERVÅGNING
BILLIGE DRIFT- OG VEDLIGEHOLDELSESMULIGHEDER
Kontakt os Engineering

Styring og overvågning af underjordiske P-anlæg

Kemp & Lauritzen har etableret omfattende, højteknologiske installationer i Københavns Kommunes tre nybyggede, underjordiske, fuldautomatiske P-anlæg med en samlet kapacitet på 840 biler. Efterfølgende har Kemp & Lauritzen ansvaret for al servicering og vedligehold de næste fem år.

Fuldautomatiske underjordiske P-anlæg

Gennem mange år har der været mangel på parkeringspladser i hjertet af København. For at imødekomme efterspørgslen har Københavns Kommune etableret tre underjordiske fuldautomatiske P-anlæg. De fungerer sådan, at brugeren kører ind i en garage, dvs. en elevator. Brugeren stiger ud af bilen, kører sit betalingskort igennem kortlæseren, og bilen forsvinder ned under jorden. Når brugeren skal bruge bilen igen, foregår det hele i omvendt rækkefølge.

Det første i Danmark

Byggeriet er ikke blot imponerende teknologisk set, men det er også en nytænkning inden for P-anlæg.

I forbindelse med entreprisen har Kemp & Lauritzen stået for implementering af Kemp & Lauritzens netControl, som er et styrings- og overvågningsanlæg, der blandt andet varetager varmecentral, køleanlæg, blandesløjfer, ventilationsanlæg, overvågning af P-anlæg, alarmering m.v.

I den daglige drift bruges anlægget blandt andet til:
• at styre varme og ventilationsanlæg
• at styre sumppumper
• at overvåge alle de integrerede anlæg

Komponenter med åbne standarder

Anlægget er opbygget med en standard iFIX SCADA for visualisering og rapportering, PLC´ere for bygnings- & anlægsstyringer, der alle kommunikerer via standard TCP/IP Ethernet opkoblinger. Hver lokalserver udveksler data med de fuldautomatiske P-anlæg, ABA, AGA, ventilationsanlæg, varmeanlæg og diverse hjælpeanlæg.

Det har fra starten været vigtigt for Kemp & Lauritzen at vælge et anlæg, der bygger på åbne standarder, som giver nemmere og billigere drifts-, vedligeholds- og udvidelsesmuligheder.

RIGSARKIVET

RIGSARKIVET

OPP-SAMARBEJDE

RIGSARKIVETS FORDELE

SAMTÆNKNING AF ANLÆG OG DRIFT
TOTALENTREPRENØR
VARETAGER VEDLIGEHOLD OG DRIFT I 28 ÅR

Den første statslige OPP-aftale

Statens Arkiver består af syv enheder, og to af dem – Rigsarkivet i København og Landsarkivet for Sjælland – har fået fælles magasiner på Kalvebod Brygge. I sommeren 2009 stod magasinerne klar med 16.300 etagekvadratmeter og 364.000 arkivhyldemeter. Rigsarkivet huser dermed sine samlinger ét sted, hvor de tidligere blev opbevaret på forskellige adresser.

Teknikentreprenør og facility manager

Som teknikentreprenør udførte Kemp & Lauritzen omfattende, højteknologiske installationer i de nybyggede magasiner og har efterfølgende ansvaret for service og vedligehold i 28 år. Projektet er det første statslige OPP-projekt.

I OPP-projekter udfordres den traditionelle tankegang, fordi anlæg og drift skal samtænkes. Poul Kilt, projektchef i Kemp & Lauritzen, forklarer:

”Det kan ikke altid betale sig at tage den billigste løsning her og nu, fx inden for teknik. Gode langtidsholdbare materialer og en hensigtsmæssig indretning betaler sig. Det gør det nemmere og mere rentabelt at varetage drift og vedligehold de næste 28 år.”

Brede kompetencer

Under opførelsen af den nye magasinbygning var det en fordel for Slots- og Ejendomsstyrelsen, at Kemp & Lauritzen rådede over mange forskellige kompetencer og kunne udføre opgaver inden for mange forskellige områder som fx VVS, el, nødstrømsanlæg, klima, brand og sikring. Slots- og Ejendomsstyrelsen sparede tid på koordinering og administration med en totalleverandør.

Særlige krav til installationerne

I forbindelse med byggeriet var der en række særlige krav til installationerne. Sikringsudstyret er fx meget avanceret, fordi PET har materiale i arkivet. Derudover var det en udfordring at vælge et sprinklersystem, som ikke unødvendigt ødelægger arkivmateriale. Løsningen blev specielle sektionsprinklere. Klimainstallationerne er også komplekse, da temperaturen og fugtigheden skal være meget præcise og konstante.

Fremtidige OPP-projekter

Da byggeriet blev afleveret i sommeren 2009, trådte Kemp & Lauritzens ansvar for facility services i kraft. Til vedligehold og drift i de næste 28 år er der afsat ca. 360 mio. kroner.

”I drifts- og vedligeholdelsesperioden skal Slots- og Ejendomsstyrelsen ikke bekymre sig om forbrug af vand, varme og el eller om oppetider og nedslidning af installationer og bygning. Hvis en kølemaskine går i stykker, reparerer vi den eller skifter den, hvis det er nødvendigt.  At vi varetager al drift og vedligehold i bygningen gør det nemt for kunden,” slutter Poul Kilt.

DET NYE UNIVERSITETSHOSPITAL

BRANDSIKRING

DET NYE UNIVERSITETSHOSPITALS FORDELE

MINDRE VANDMÆNGDE
BEGRÆNSNING AF VANDSKADER VED BRAND
BESPARELSER PÅ BYGNINGSMÆSSIGE BRANDKRAV
BRANDSLUKNING OG NEDKØLING I ÉT ANLÆG
SMÅ RØRSTØRRELSER - GØR ANLÆGGET MERE SMIDIGT OG NEUTRALT
BETYDELIG MINDRE TEKNIKRUMSPLADS
Kontakt os Specialer

Fordelene ved et højtryksvandtågeanlæg er mange

Når Danmarks største hospital, Det Nye Universitetshospital i Skejby ved Aarhus (DNU), skal bygges, skal Kemp & Lauritzen stå for højtryksvandtågeanlægget til de mange bygninger. Region Midtjylland er bygherre, og rammeaftalen udføres direkte og i tæt samarbejde med de øvrige entreprenører på det imponerende projekt. Byggeriet forventes afsluttet i 2019 og skal fungere som universitetshospital, landsdelscenter og basishospital for borgerne i Aarhus. Byggeriet er organiseret som en by med et hierarki af kvarterer, gader, pladser og torve som grundlag for en mangfoldig og levende, grøn bydel. Sammenbygningen af Det Nye Universitetshospital og det eksisterende Aarhus Universitetshospital er Danmarkshistoriens største hospitalsbyggeprojekt. Det samlede areal bliver på størrelse med en dansk provinsby som Ribe eller Skagen. Samtidig kommer det til at huse den største arbejdsplads i Aarhus Kommune med 8-10.000 ansatte.

Høj effektivitet på mindre plads

Projektleder Preben Christensen fra Kemp & Lauritzen fortæller: ”Vores bidrag til DNU er det højtryksvandtågeanlæg, der skal sørge for en eventuel brandslukning. Vi har i samarbejde med Danfoss Semco udarbejdet nogle teknologiske innovative løsninger, som skaber nogle store besparelser for bygherre i forhold til traditionelle sprinklerløsninger”.

Højtryksvandtågesystemet, som installeres, har mange oplagte fordele. Det kræver en langt mindre vandmængde end traditionelle sprinklersystemer. Der skal mindre teknikrumsplads til. Og brandslukning og nedkøling af bygningen bliver samlet i et anlæg. Ved test hos DBI har det vist sig, at højtryksvandtåge i mange tilfælde endda er bedre som brandslukningsanlæg end traditionelle anlæg. Desuden er der en række økonomiske fordele.

Højtryksvandtågeanlæg er oprindeligt udviklet til skibe, hvor det er vigtigt at have mindre plads til opbevaring af vand som dødvægt til brandslukning. Den kommende hospitalsløsning er dimensioneret til et driftstryk på 130 bar, men i daglig tilstand vil der være ca. 12 bars tryk i anlægget. Systemet udføres i et hydraulik sammenpresset rørsystem, beregnet til højtryk, og mikrodysernes særlige form giver ved højt tryk en stærk roterende bevægelse, der sørger for en stor spredningsvinkel samtidig med at vandet forstøves.

”Brandsikringen på DNU er en glimrende case hvorpå man med nytænkning kan skabe en både bedre og økonomisk mere attraktiv løsning. Vi ser et meget stort potentiale i højtryksvandtåge i alle nyere byggerier, det være sig hospitaler, kontorbyggerier og lignende. Højtryksvandtåge er ganske enkelt smart samt økonomisk besparende”, slutter Preben Christensen.

Hospitalet er fleksibelt og skal kunne imødekomme fremtidens krav til teknik, behandlingsformer og arbejdsmetoder. Derfor er der opbygget en hel speciel struktur omkring byggeprocessen, som i store træk omhandler den logistikmæssige udfordring, når så mange involverede parter skal fungere sammen.

PLEJECENTRET VONSILD HAVE

OPP-SAMARBEJDE

TOTALØKONOMI OG LANGTIDSSIKREDE LØSNINGER
TÆTTERE SAMARBEJDE MED STØRRE SYNERGI

PLEJECENTRET VONSILD HAVES FORDELE

FOKUS PÅ TOTALØKONOMI
LANGTIDSSIKREDE LØSNINGER
INDTÆNKNING AF PLEJE- OG OMSORGSYDELSER
BEDRE UDNYTTELSE AF KOMPETENCERNE

Danmarks første OPP-plejecenter

Vonsild Have er Danmarks første OPP-projekt, der både omfatter byggeri, bygningsdrift- og vedligehold samt levering af pleje- og omsorgsydelser. Bygningsdriften udgør ca. 60 mio. kr. af den samlede kontraktsum. Kemp & Lauritzen har vundet den 20-årige kontrakt på drift og vedligehold af bygningen.

I efteråret 2013 blev det første spadestik taget til Danmarks første OPP-plejecenter i Vonsild ved Kolding. De næsten 6.000 etagemeter og 60 plejeboliger stod klar i marts 2015. Plejecentret er en unik sammentænkning af byggeri, bygningsdrift og levering af plejeydelser. Målet er at skabe et byggeri, der fungerer godt som hjem for de ældre og som arbejdsplads, og det har stillet store krav til arkitektur og funktionalitet.

Synergi og langtidssikrede løsninger

Attendo A/S, som er ansvarlig for det samlede projekt, har indgået en aftale med Kemp & Lauritzen om levering af de tekniske installationer til byggeriet samt drift af de indvendige og de udvendige arealer i den 20 år lange aftaleperiode. Kemp & Lauritzen har erfaring fra andre OPP-samarbejder, men dette adskiller sig ved integrationen mellem indholdsdrift og bygningsdrift, som gør, at samarbejdet bliver tættere, kompetencerne udnyttes bedre, og der opstår større synergi og fleksibilitet. Med OPP arbejdes der med en totaløkonomisk tilgang til løsningerne, så der skabes optimal sammentænkning af anlæg og drift. Derved sammentænkes de beslutninger, der tages i anlægsfasen med konsekvenser i driftsfasen. Michael Pagaard Madsen, Afdelingsleder i Kommunale Ejendomme i Kolding Kommune fortæller:

”Vi har store forventninger til selve driften og vedligehold af bygningerne, men i og med at Kemp & Lauritzen selv har været med inde over projekteringen, føler vi os trygge. Jeg er med andre ord sikker på, at der er stillet de nødvendige krav til kvaliteten af materialerne, så driften forløber bedst muligt gennem de 20 år, aftalen løber samt derefter, når vi selv overtager”.

Ekstra investeringer i velfærdsteknologi

Når man bygger til ældre og plejekrævende, som samtidig er ramt af en funktionsnedsættelse eller sygdomme som fx demens, er der behov for en tværfaglig tilgang, som forener arkitektur og tekniske muligheder med hensynet til de ældre, deres besøgende og plejepersonalet. Plejecentret får med Kemp & Lauritzens kundeorienterede pallette mange forskellige ydelser, som fx adgangskontrol på alle døre, så demente beboere ikke får forvildet sig de forkerte steder hen. Der er også installeret teleslyngeanlæg i de relevante opholdsrum, ligesom der er lavet fiberopkobling til telefoni og internet i alle plejeboligerne. Ydermere er der monteret en tablet i hver plejebolig, så personalet kan registrere deres arbejdsopgaver direkte i forbindelse med besøget hos beboeren i stedet for at bruge den traditionelle løsning med PDA’er.