Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8600

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.

Læs mere Forstået

Historie

Mere end 130 års erfaring

Kemp & Lauritzen blev etableret af skibskonstruktør Otto Kemp og telegrafingeniør Severin Lauritzen i 1882. Sammen grundlagde de et af Europas første telefonselskaber Kjøbenhavns By- og Hustelegraf, som siden blev til KTAS (der dannede grundlag for TDC). De skilte sig dog hurtigt af med deres interesser i selskabet for at koncentrere sig om udvikling, installation og salg af elektriske anlæg.

I 1954 blev den personligt ejede virksomhed omdannet til et aktieselskab.

Da hovedaktionæren Axel Muusfeldt (som indtrådte i virksomheden i 1935) døde i 1988, testamenterede han alle sine aktier til Axel Muusfeldts fond, som i dag er hovedaktionær i Kemp & Lauritzen.

I slutningen af 1990'erne udvidede Kemp & Lauritzen sit virke ved opkøb af en række virksomheder inden for el-installation, ventilation og VVS/rørteknik; blandt andet ventilationsentreprenørfirmaet Klimodan A/S og Ludvigsen & Hermann A/S (fusioneret med A/S Rørbyg). Og da Kemp & Lauritzen i foråret 2011 overtog aktiviteterne i Glenco A/S, der dækkede alle tekniske installationer, styrkede virksomheden sin profil markant på markedet.

I 2015 fusionerede Glenco, L&H-Rørbyg og Kemp & Lauritzen til én samlet teknikgigant under navnet Kemp & Lauritzen med det formål at forbedre servicen, styrke innovationen og øge væksten til gavn for virksomhedens kunder.

I dag har Kemp & Lauritzen omkring 2.000 medarbejdere og er en af Danmarks største tekniske entreprenør- og servicevirksomheder.