Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8600

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.

Læs mere Forstået

Kemp & Lauritzen A/S overtager Byens Blik & VVS Randers

Kemp & Lauritzen A/S overtager pr. 1. juni 2015 aktiviteterne i Byens Blik & VVS Randers. Edvard Bjørn, der har ejet, drevet og udviklet Byens Blik & VVS Randers igennem 21 år har ønsket at overdrage sine aktiviteter til en virksomhed som kan tilføre virksomheden yderligere ressourcer til den fremtidige vækst og udvikling. 

På den baggrund har Edvard Bjørn og Kemp & Lauritzen A/S indgået en aftale om overdragelse af samtlige medarbejdere, aktiviteter og aktiver i Byens Blik & VVS Randers til Kemp & Lauritzen A/S. 

Edvard Bjørn fortsætter som afdelingschef og indgår i ledergruppen for Teknikhus Midtjylland i Kemp & Lauritzen A/S. 

En stærk ejer

"Vi var kommet til et punkt hvor der skulle tilføjes nye ressourcer og kompetencer, hvis vi skulle udvikle virksomheden yderligere. Jeg ser Kemp & Lauritzen A/S som en god og stærk ejer og glæder mig til det nye samarbejde og jeg er sikker på at det er til gavn for både kunder og medarbejdere i Byens Blik og VVS Randers" udtaler Edvard Bjørn. 

Alle medarbejdere fortsætter og kunderne bliver fortsat betjent som hidtil. Aktiviteterne vil fortsat have udgangspunkt fra Alsikevej 4C i Randers. 

"Vi har fået et rigtig godt indtryk af Byens Blik & VVS Randers og af Edvard Bjørn og hans team af dygtige og serviceorienterede medarbejdere. Vi anser kombinationen af virksomhedens lokale styrker med Kemp & Lauritzen's landsdækkende og regionale position samt brede portefølje af services indenfor el, vvs, ventilation, tekniske entrepriser og en lang række specialområder som optimal" udtaler Ole Arenfeldt Jensen, direktør i Kemp & Lauritzen – og fortsætter: 
"Vi glæder os til samarbejdet med kunderne og medarbejderne i Byens Blik & VVS Randers.

Overtagelsen af aktiviteterne er et vigtigt element i Kemp & Lauritzen's vækstambitioner i Midtjylland.

 

Right content: 

Hvis du ønsker yderligere information, kontakt:

Edvard Bjørn
Tidligere ejer af Byens Blik & VVS Randers
mail@byensblikogvvs.dk 

Ole Arenfeldt Jensen
Direktør   
oaj@kemp-lauritzen.dk