Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8600

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.

Læs mere Forstået

Teknikhuse

Som en af landets største tekniske installatørvirksomheder tilbyder vi alle former for rådgivning og  løsninger inden for el, VVS og ventilation. Og mere til. Vores ydelser er samlet i regionale teknikhuse, så vi sikrer de bedste løsninger til vores kunder - og vores kunders kunder.

<br>

Regionale teknikhuse

Vores teknikhuse fungerer som en landsdækkende, regional serviceforretning, der tilbyder fagspecifikke og integrerede løsninger på tværs af el, VVS og ventilation og køl.

 

Det er her vi samler alle fag og specialer under ét tag, styrer store entrepriser og understøtter de lokale afdelinger. Det sikrer dig sparring og udvikling på tværs af fagene. Og ikke mindst helhedsorienterede løsninger til gavn for dig og dine kunder.

De bedste løsninger

At vores ydelser er samlet i teknikhuse over hele Danmark giver dig en række fordele:

  • Alle vores tekniske discipliner er integrerede i geografiske enheder
  • Vi tilbyder tekniske totalløsninger inden for drift, styring, overvågning, optimering og dokumentation
  • Vi er på forkant med dine behov for effektive og driftsikre tekniske installationer

Energi360® - spar penge og energi

Energi360® er et komplet energioptimeringskoncept, som vi tilbyder via vores teknikhuse. 

 

Med Energi360® skaber vi overblik over, hvor du kan spare mest. Vi identificerer dine tilskudsmuligheder og implementerer optimeringerne, så det går mindst muligt ud over den daglige drift. Vi tager ansvar og ejerskab fra start til slut - fra screening og analyse til udførelse og efterfølgende drift og service.

 

Vi sikrer dig et smidigt forløb med størst mulig effekt for hver investeret krone. Har du råd til at sige nej?

Læs mere om Energi360®

 

 

24 timer i døgnet

Du kan rekvirere service online i døgnets 24 timer, ligesom vi tilbyder landsdækkende døgnvagt ved uforudsete driftsstop.

 

Kontakt os på

 

+45 4366 8888

Sikker styring

Du får én kontaktperson, der styrer projektet fra start til slut og inddrager de kompetencer, der er relevante for lige netop din virksomhed; alt efter om du repræsenterer en kommune, en produktionsvirksomhed, har et net af filialer i hele landet eller noget helt fjerde.

 

Vi er også nær dig

26 kontorer over hele Danmark og to kontorer i Sverige har vi et stærkt lokalt fundament og et solidt netværk, og du finder altid et lokalkontor i nærheden af din virksomhed.

 

Find vores afdelinger her

 

<br>

El

Omfattende erfaring

Siden 1882 har el været et af vores centrale forretningsområder, så du finder ikke en samarbejdspartner med større kendskab til området. Vi tilbyder en uendelig række af el-løsninger. Fra første idé over installation til service og vedligehold. Fra standardinstallation til højt specialiserede løsninger, hvor kun få kan være med. Spændvidden er mindst lige så markant som vores høje grad af specialisering.

Kvalificeret med- og modspil

Du får kvalificeret med- og modspil på en bred vifte af el-opgaver fra design og projektering til installation og servicering. Vi skaber overblik og giver dig mulighed for at vælge den løsning, der passer til netop dit behov.

 

I hvert eneste projekt har vi fokus på høj kvalitet og på den værdi, vi skaber for vores kunder - og vores kunders kunder. Og vi servicerer gerne med drift og vedligehold, så det høje, effektive kvalitetsniveau i løsningerne bevares.

Vi dækker bredt

Vores kunder er typisk industri og erhverv. Vi har kunder i hele Danmark – lige fra de helt store danske virksomheder til mindre erhvervsdrivende og boligforeninger. Hos os handler el-installationer om opgradering og optimering samt udvikling, sparring og kvalitetssikring.

Markedets stærkeste

Kompetencer kommer ikke af sig selv, men af systematiseret efteruddannelse og videndeling mellem medarbejdere. Vores ambition er at være markedets stærkeste udbyder af el-tekniske løsninger, at være dem, der tilbyder fremtidens muligheder først –  når det gælder både energibesparende miljøvenlige tiltag og økonomisk fordelagtige løsninger inden for anlæg og service.

<br>

VVS

Vi kan vores kram

Vi er en af landets førende specialister inden for komplekse rørinstallationer, VVS- og sprinklerentrepriser samt vedligehold og service.

 

Kunderne tæller et bredt udsnit af dansk erhvervsliv, offentlige kunder samt boligselskaber, og vi er certificeret efter DS/EN ISO 9001 for at sikre ensartet kvalitet og tryghed for alle parter i processen.

VVS-løsninger

Vi tilbyder faste servicekontrakter efter vedligeholdelsesplaner samt traditionelle servicearbejder baseret på regning.

Vi servicerer kommuner, amter, hospitaler, erhvervskunder, industrivirksomheder, boligselskaber, kraftværker og butikscentre. Vi sørger for at alle anlæg fungerer optimalt med mindst mulige gener for dig, dine brugere eller beboere.

Din sikkerhed

Vi er din sikkerhed for veludført arbejde. Sikkerhed for gennemtestede anlæg og systemer. Sikkerhed for VVS-, fjernvarme- og rørentrepriser af højeste kvalitet. Vi stiller med en stor stab af ingeniører, teknikere, entrepriseledere og montører, når opgaverne skal løses. Vi løser røropgaver af enhver art overalt i landet, og med afdelinger i hele Danmark er vi tæt på vores kunder og i kontakt med det regionale marked.

Fra idé til installation

Vi leverer dagligt renoveringer, moderniseringer, nybyggeri og serviceopgaver inden for VVS-anlæg, der lever op til tidens krav om kvalitet, energiforbrug og miljø.

 

Vi leverer løsninger til brugsvand, afløb, tagafvanding, sanitet, varme samt køling. Og har kompetencen og kapaciteten til opgaver, der kræver ekstraordinær indsats og stor bemanding.

Nyeste viden

Vores medarbejdere uddannes løbende i nyeste teknologi og materialevalg for at kunne tilgodese vores kunders ønsker og behov.

 

På den måde er du sikret medarbejdere, der ved, hvad de taler om, og som er up-to-date med den allernyeste udvikling. 

Sikker koordinering

Med en skarp koordination undgår vi forstyrrelser af enhver tænkelig art.

 

Vi arbejder inden for mange områder - fx medicinske gasinstallationer - hvor det er af yderste vigtighed, at driften ikke forstyrres. Det siger alt om, hvor sikre vi er på hånden, når det gælder projektledelse og koordinering.

<br>

Ventilation

Et godt indeklima er afgørende

Et godt indeklima er afgørende for menneskers trivsel – og for din og dine kunders el-regning. Nøglen er moderne og velholdt ventilation. Vi leverer alle former for ventilationsanlæg fra avancerede renrum, laboratorier og procesudsugningsanlæg til komfortventilation i fx kontorer, institutioner, butikscentre og lignende. Bare spørg.

Komplette løsninger

Foruden komplette løsninger til en lang række kunder tilbyder vi:

  • Periodiske eftersyn og service på tekniske anlæg
  • Lovpligtige eftersyn af ventilations- og klimaanlæg
  • Døgnvagt på kritiske installationer
  • Energioptimering med fokus på varme-, vand- og elforbrug
  • Web-baseret dokumentation og kvalitetssikring

Dit udbytte

Vores erfarne medarbejdere ved, hvordan komplicerede anlæg bygges op. Med deres evne til at tænke nyt og skabe langsigtede løsninger, kan vi tilbyde kompetent sparring med særlig fokus på:

  • energiforbrug og driftsøkonomi
  • arbejdsmiljø og det omgivende miljø
  • uhindret produktion under installationen
  • attraktive service og vedligeholdelsesaftaler

Din garanti

Ved at holde os ajour med den nyeste lovgivning, sikrer vi, at vores løsninger altid lever op til de gældende lovmæssige krav.

 

Vi er:

  • medlem af Foreningen af Ventilationsfirmaer i Danmark (FAV)
  • medlem af VENT-ordningen
  • akkrediteret af Danak til at kunne udføre lovpligtige energieftersyn på ventilations- og klimaanlæg

 

Det er din garanti for ventilationsanlæg med effektiv energiudnyttelse, bedre indeklima og sundere arbejdsmiljø.