Kemp & Lauritzen er førende i Danmark inden for renrum og laboratorieventilation og leverer komplette løsninger til landets største virksomheder, hospitaler og uddannelsesinstitutioner. Og når man producerer livsvigtig medicin til hele verden, er det nødvendigt at stille ekstra høje krav til sine samarbejdspartnere:
”Undskyldninger tæller ikke i vores branche – vi må ganske enkelt aldrig fejle”, fastslår Johnny Meiner Eriksen, projektleder hos Novo Nordisk.
”Kemp & Lauritzen har igennem årene skabt sig en utrolig stærk position herude. De leverer arbejde og dokumentation til tiden, og tingene er altid 100 % i orden. Har et projekt fx et lukkevindue på 3 uger, skal de mange andre afdelinger, der er afhængige af tidsplanen, kunne stole på, at aftalerne holder. Og med Kemp & Lauritzen har jeg gennem mine 20 år hos Novo Nordisk aldrig været ude for, at det ikke lykkedes,” fortsætter han.
Alt efter opgaven og behovet fungerer Kemp & Lauritzen enten som fag- eller totalentreprenør. Kemp & Lauritzen varetager alle dele af projektet fra rådgivning, design og planlægning til udførelse til efterfølgende service.
”Det er en kæmpe fordel for mig, at jeg kan parkere det hele ét sted”, fortæller Per Frost Nielsen, rådgiver ved NNE Pharmaplan. ”Kemp & Lauritzen spænder over alle faggrupper og tager gerne det styringsmæssige ansvar. De er ikke bange for at kaste sig ud i de svære opgaver. Fagligt står de da også meget, meget stærkt. Og som sparringspartner er de utroligt gode til at tænke ud af boksen og finde nye, innovative løsninger – vel at mærke løsninger, som de samtidig formår at realisere.”
Kemp & Lauritzen udfører hovedparten af ventilations- og renrumsopgaverne hos Novo Nordisk i Hillerød og Gentofte. Det drejer sig om alt fra komfortløsninger i omklædningsrum og etablering af laboratorier til opbygning af større fabrikker. Som regel vindes entrepriserne i almindeligt udbud, men der eksperimenteres også med nye samarbejdsmodeller:
”Vi har netop kørt en større sag, hvor Kemp & Lauritzen som hovedentreprenør fik et bestemt beløb til at etablere ventilation til en ny pilothal”, fortæller Johnny Meiner Eriksen. ”De styrede selv alle faser fra design til indregulering og udførte både el, VVS og ventilation. Og set med pharma-øjne har de et usædvanligt stærkt indreguleringsteam. Arbejdet og dokumentationen blev leveret til tiden, og projektet var en succes for begge parter. Så det er nok ikke sidste gang, vi prøver den model.”
Den pharmacetiske industrivirksomhed Xellia, havde behov for løsninger inden for køl, VVS og ventilation. Samtidig skulle de finde en leverandør, der er vant til at arbejde under de særlige forhold, der kræves i den pharmaceutiske industri. Kemp & Lauritzen har netop denne erfaring, og leverede én samlet løsning på alle tre fag inklusiv projektering.
"Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Kemp & Lauritzen, og det har været et interessant samarbejde, fordi de har kunne håndtere den samlede opgave".
Xellia er en dansk pharmaceutisk produktionsvirksomhed med mere end 100 års erfaring i udvikling og fremstilling af lægemidler.