Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8888

Kemp & Lauritzen får ny direktør for Tekniske Entrepriser

Søren Raun Frahm tiltræder 17. august som direktør for Tekniske Entrepriser hos Kemp & Lauritzen. Her får Søren ansvaret for teknikvirksomhedens entrepriseforretning, der leverer alle former for tekniske entrepriser til offentlige og private kunder over hele landet.

Søren kommer fra en stilling som direktør for Specialer i Bravida Danmark, hvor han i en årrække har været ansvarlig for at drive og udvikle flere forskellige forretningsområder. Peter Kaas Hammer, adm. direktør i Kemp & Lauritzen, glæder sig over at få en kapacitet som Søren Raun Frahm med på holdet.

- Vi glæder os til at byde Søren velkommen. Med Søren ombord, står vi stærkere i forhold til at udvikle vores entrepriseforretning, og de tværfaglige muligheder, og tekniske kompetencer, som vi tilbyder vores kunder, siger Peter Kaas Hammer. 

Kemp & Lauritzen leverer både storentreprise, totalentreprise og partnering med skræddersyede tilbud, der matcher kundernes behov. Søren ser frem til at videreudvikle entrepriseforretningen i en virksomhed, der både er kendt for sin store tekniske viden og innovative tilgang:

- Kemp & Lauritzen har leveret tekniske totalløsninger til offentlige og private virksomheder i mere end 135 år. Det giver en ballast, der præger resultaterne og kollegaerne, som gør sig umage for kunderne, og det glæder jeg mig meget til at blive en del af, siger Søren Raun Frahm.

Kemp & Lauritzen leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl og tilbyder alt fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer. Kemp & Lauritzen er ejet af Axel Muusfeldts Fond, og er landets førende teknikvirksomhed med 2.700 medarbejdere landet over.

 

Right content: 

 

Søren Raun Frahm tiltræder stillingen som direktør for Tekniske Entrepriser den 17. august.