Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8888

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.

Læs mere Forstået

Kemp & Lauritzen fortsætter positiv udvikling

Der var travlt i landets førende installationsvirksomhed i 2018, hvor kunderne i stigende grad udnyttede, at de hos Kemp & Lauritzen har én samlet adgang til alle tekniske fag. Det fremgår af det årsregnskab, som Kemp & Lauritzen A/S kan præsentere for 2018.

Kemp & Lauritzen fortsætter sin positive udvikling, og forbedrer sit årsresultat betydeligt. Det står klart efter at installationsvirksomheden i dag kan fremvise et tilfredsstillende resultat for 2018, der ikke mindst skyldes, at Kemp & Lauritzen står stærkt i forhold til den tværfaglige ydelse, som de kan tilbyde deres kunder.

- Vi oplever, at stadig flere kunder gør brug af, at de hos os kan nøjes med én indgang til alle de tekniske fag, både i forhold til vores service- og entrepriseaktiviteter. Det er positivt, fordi vores tværfaglighed ikke kun er en fordel for vores kunder, men også giver god mening for vores egen forretning, siger Peter Kaas Hammer, der er adm. direktør i Kemp & Lauritzen. 

Kemp & Lauritzen A/S realiserede en omsætning på 2.383 millioner kroner i 2018. Resultatet før skat ender på 72,6 millioner kroner. Og det er dermed en væsentlig forbedring fra resultatet i 2017, der lød på 43,1 millioner kroner. Kemp & Lauritzens egenkapital er steget til 336,4 millioner kroner pr. 31. december 2018 mod 303,2 millioner kroner året før.

Ifølge Peter Kaas Hammer er der tale om et fornuftigt årsregnskab, som er udtryk for en god fremdrift i udviklingen af forretningen. 

- Vi har styrket vores interne processer og vores organisation, så vi forretningsmæssigt kan understøtte vores mange dygtige medarbejdere og tekniske kompetencer - både når det gælder service og de helt store opgaver. Og den udvikling kommer vi til at fortsætte ved at arbejde smartere og mere værdiskabende via digital innovation, der kommer vores kunder til gavn, siger Peter Kaas Hammer.

Kemp & Lauritzen er en landsdækkende installationsvirksomhed, der beskæftiger knap 2.000 medarbejdere landet over. Virksomheden udfører tekniske løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl - og tilbyder alt fra daglig service, til store entrepriser og unikke specialer. Kemp & Lauritzen har udført tekniske totalløsninger til både private erhvervsdrivende og offentlige kunder i mere end 135 år. Peter Kaas Hammer tiltrådte som adm. direktør den 1. august 2017.