Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8888

Kemp & Lauritzen skal sikre mobildækningen på Region Sjællands sygehuse

Kemp & Lauritzen har netop vundet udbuddet på indendørs mobildækning for sygehusene i Holbæk, Roskilde, Slagelse, Næstved og Nykøbing Falster. 

Med aftalen ønsker Region Sjælland at give både personalet, patienter, pårørende og øvrige brugere af sygehusene de bedste betingelser for en optimal og stabil operatør-uafhængig mobildækning på alle sygehusenes indendørsarealer.

- På vores sygehuse håndterer vi akutte, alvorlige og i nogle tilfælde livskritiske situationer. Derfor er det altafgørende, at vi har en optimal mobildækning, og at vi har adgang til HelpDesk, fjern-afhjælpning og on-site fejlafhjælpning indenfor definerede tidsfrister hele døgnet. Disse krav i udbuddet imødekommer Kemp & Lauritzen, og derfor er vi tilfredse med at kunne indgå aftalen med dem, udtaler Jannie Klang fra Region Sjælland.

Kontrakten er resultatet af Kemp & Lauritzens mangeårige fokus på løsninger indenfor indendørs mobildækning – hvor uddannelse, medarbejdercertificeringer og investering i udstyr og software har gået hånd i hånd med udvikling af processer og procescertificeringer. 

Implementeringen er allerede i gang
- Vi har et stærkt og dedikeret team inden for indendørs mobildækning. At have investeret i at have alle kompetencerne under samme tag gør en stor forskel for alle vores kunder. De kan mærke, at vi tager ansvar og er løsningsorienterede, udtaler Michael Balslev, sektionschef i Kemp & Lauritzens Ncore-afdeling, der er specialiseret i tekniske kommunikationsløsninger.

Han afslutter:
- Vi er glade for, at vi tilbød det mest konkurrencedygtige tilbud og dermed kan fortsætte mange års godt samarbejde med Region Sjælland.

Til trods for global chips-mangel og globale logistikudfordringer er hovedparten af centraludstyr, decentralt udstyr, kabler, antenner m.m. allerede landet på sygehusene, og selve implementeringen er i gang.

Fakta om kontrakten

  • Kontrakten med Region Sjælland omfatter et komplet re-design af DAS-løsningerne, inklusive erstatning af eksisterende udstyr med en moderne og fremtidssikret løsning fra producenten JMA Wireless samt de første 4 års vedligeholdelse og support. 
  • Der er valgt en løsning, hvor centraludstyr tilsluttes operatørerne lokalt på hvert sygehus. Herfra fordeles mobilsignalerne til decentralt udstyr via fiberforbindelser og herefter videre til næsten 2.000 antenner fordelt i en bygningsmasse på omkring 500.000 m2.
     
Right content: