Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8888

NY CFO til Kemp & Lauritzen

Kemp & Lauritzen vil være landets førende teknikvirksomhed og en af Danmarks bedste arbejdspladser. Dermed ligger fokus og målsætninger fast for Karsten Riis Andersen, der tiltræder stillingen som CFO i Kemp & Lauritzen den 1. februar 2021.

Karsten kommer med en bred erfaring som CFO for blandt andet Cembrit og BWSC, hvor han har været ansvarlig for at drive og udvikle alle finansielle aktiviteter. I Kemp & Lauritzen bliver han medlem af den selskabsretlige direktion og samtidig en del af virksomhedens daglige ledelse. Peter Kaas Hammer, der er adm. direktør i Kemp & Lauritzen, glæder sig over at få en kapacitet som Karsten Riis Andersen med på holdet.

- I Kemp & Lauritzen udvikler vi løbende vores forretning i forhold til fremtidens teknologier og vores tværfaglige tilbud til kunderne. Med Karsten ombord glæder vi os til i endnu højere grad at fokusere på at styrke vores samlede forretning og digitalisere vores processer for vores service- og entreprise-aktiviteter, så kvaliteten i vores arbejde og kundeoplevelsen altid er høj, siger Peter Kaas Hammer.

Karsten ser frem til at blive en del af en virksomhed, hvor succes og vækst afhænger af det stærke faglige udgangspunkt og af evnen til at være på forkant i forhold til teknologier og rådgivning af kunderne.
- Kemp & Lauritzen er en virksomhed, der er kendt for meget stor faglighed og teknisk viden, og som er mange kunders foretrukne partner landet over. Det er både en anerkendelse og en forpligtelse, og jeg glæder mig til at være med til at styrke sammenholdet på tværs af fag og forretning, så Kemp & Lauritzen bliver ved med at være teknisk nyskabende til gavn for både medarbejdere og kunder, siger Karsten Riis Andersen.
 

Kort om Kemp & Lauritzen

Kemp & Lauritzen leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl og tilbyder alt fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer. Gennem årene har virksomheden stået for en række af Danmarks største teknikopgaver – fra servicering af Storebæltsforbindelsen til udvikling af driftskoncepter for flere af Danmarks store erhvervsvirksomheder. Kemp & Lauritzen har knap 2500 medarbejdere landet over og har udført tekniske totalløsninger til både private erhvervsdrivende og offentlige kunder i knap 140 år.

 

Right content: 

 

Karsten Riis Andersen, tiltræder stillingen som CFO den 1. februar 2021.