Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8888

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.

Læs mere Forstået

Ny CFO understøtter udviklingsplan i Kemp & Lauritzen

Landets største installatør af el, vvs/rør og ventilation gør klar til at tage næste udviklingsskridt. Med ansættelsen af Stig Frimann Poulsen som ny CFO i selskabet styrker Kemp & Lauritzen nu organisationen i forhold til at indfri de ambitiøse målsætninger i de kommende år.

Derfor er den 44-årige Stig Frimann Poulsen ansat i en redefineret stilling som CFO i Kemp & Lauritzen, og bliver som medlem af direktionen samtidig en del af den daglige ledelse. Stig Frimann Poulsen kommer med CFO erfaring fra stillinger hos blandt andet Nets og A.P. Møller Mærsk. Stig Frimann Poulsen er uddannet Cand.merc.aud. fra Syddansk Universitet.

”Kemp & Lauritzen er påbegyndt en udviklingsrejse efter de seneste år at have gennemført en fusion af tre selskaber, og vi har klare ambitioner om at fortsætte i udviklingssporet fremover. Derfor har vi set et behov for at styrke vores organisationsstruktur og have det helt rette setup til at folde vores visioner ud de kommende år. Og her passer Stig Frimann Poulsen perfekt ind i forhold til at understøtte denne proces,” siger administrerende direktør Peter Kaas Hammer.

Fokusområderne for den nyansatte CFO bliver at optimere koncernens finansielle positioner til at understøtte forretningsområderne bedst muligt på tværs af de tre overordnede forretningsenheder med i alt knap 2000 ansatte. Her indgår risikostyring, styrkelse af IT-systemer og cash management som bærende elementer.

”Vi har de seneste år arbejdet stenhårdt på at integrere de mange kompetencer på tværs af selskabet for at tilbyde kunderne komplette installations- og serviceløsninger. Derfor er det meget vigtigt for os, at man hele tiden tænker kundefokuseret i alle hjørner af forretningen. Også i forhold til de økonomiske discipliner, som Stig skal sætte retningen for,” siger Peter Kaas Hammer.

"Jeg ser meget frem til at tilslutte mig holdet hos Kemp & Lauritzen, og tage del i den enormt spændende rejse, som virksomheden er påbegyndt. Kemp & Lauritzen er en solid og markedsledende virksomhed, der er godt positioneret til at udnytte de muligheder og udfordringer fremtiden byder på", udtaler Stig Frimann Poulsen.

Right content: 

 

For yderligere information kontakt venligst:

Adm. direktør Peter Kaas Hammer
på mobil  2270 9219

Bestyrelsesformand Boris N. Kjeldsen
på mobil 4020 6000

 

Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks største teknik- og servicevirksomhed og beskæftiger i dag cirka 2000 medarbejdere fordelt i hele landet.

Peter Kaas Hammer tiltrådte som adm. direktør den 1. august 2017.

Virksomheden tilbyder tekniske løsninger inden for el, rør/VVS og ventilation enten som enkeltstående projekter eller som tværfaglige tekniske entrepriser.