Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8888

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.

Læs mere Forstået

Sprinkleranlæg på Danmarks største sygehusbyggeri godkendt!

Det er med stor glæde vi kan meddele at 1. halvdel af DNU projektet er færdig og godkendt. Vi har i uge 44 modtaget godkendte DBI rapporter på vandtågeanlægget, installeret på DNU. Det betyder at Region Midtjylland nu kan tage 112.000 m2 af deres nye sygehus i brug.

Vandtågesprinkler er en ret ny teknologi, som oprindeligt kommer fra skibsindustrien. Installationen kører med 14 bar i standby, 130 bar ved brand og er trykprøvet til 195 bar. Det har derfor været nødvendigt at tænke i nye baner hele vejen igennem projektet. Oven i det, har skalaen af DNU projektet været en udfordring. Der er aldrig før installeret et vandtågeanlæg i denne størrelse, hverken i Danmark, i Norden eller i Europa. Med den nyligt godkendte anlæg i rygsækken, er Kemp & Lauritzen i den grad markedsførende på vandtåge i Danmark.

Byggeriet på DNU kører i øjeblikket på 4. år og kommer til at løbe over 1,5 år mere. Det har været et langt, sejt træk at komme igennem, i perioder har der været over 25 mand fra Kemp & Lauritzen tilknyttet opgaven, hvilket siger noget om størrelsen af sprinkleranlægget. Der skal derfor lyde en kæmpe ros til alle der har været involveret i projektet.

Sprinkleranlægget består af 8 individuelle centraler, fordelt på hele byggeriet. Det er 4 af disse centraler, der nu er godkendt og klar til drift. Det forventes at det resterende sygehus bliver godkendt ultimo 2017.

Right content: 

Byggefakta DNU - Det Nye Universitetshospital
Bygherre:
Region Midtjylland
Rådgivere: RG-DNU 220.000 m2 fuld sprinklet med vandtåge
Fordelt på udbudsområderne: B1, N1, N2, N3, N4, N5, S1, S2, S3, S4 og S5
Byggeperiode: Start: September 2012 Slut: Februar 2018