Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8600

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.

Læs mere Forstået

SERVICELEDER - VVS - ROSKILDE

image

Til opstart af vores VVS afdeling i Roskilde søger vi snarest en dygtig og engageret serviceleder

Jobbet

Med fokus på serviceopgaver og mindre entrepriser for eksisterende kunder, skal du være med til at videreudvikle vores serviceforretning inden for VVS, med udgangspunkt i Roskilde. Der er tale om opgaver for nuværende og fremtidige kunder, der stiller høje krav til vores evne til at rådgive dem med de rette tekniske løsninger samt vores tekniske indsigt og erfaring.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Medansvarlig for udvikling og tilgang af kundeopgaver i VVS-afdelingen i Teknikhus Sjælland
  • Ledelse og udførelse af serviceopgaver og mindre projekter
  • Kalkulation af og opfølgning på igangværende opgaver/projekter
  • Udvikle og interessere sig for tværfagligt samarbejde i teknikhuset
  • Teknisk sparring med kunder og egne teknikere

Din baggrund

Du har en bred erfaring inden for VVS faget, med udgangspunkt i en teknisk uddannelse som f.eks. VVS-installatør eller gerne selvstændig erhvervsdrivende, samt praktisk erfaring med VVS faget fra både serviceopgaver såvel som projekter. Det er en fordel, hvis du har erfaring med tværfagligt samarbejde i den tekniske branche. Du har endvidere stor økonomisk forståelse og solid kalkulationserfaring.

Som person karakteriseres du ved

  • Lokalt kendskab og relationer til Roskilde og omegn
  • Stort overblik, målrettet, resultatskabende og vedholdende
  • Motiverende, inspirerende, skaber resultater gennem positiv attitude
  • Empatisk, positiv og god humor
  • Selvstændig og med stor gennemslagskraft
  • Detaljeorienteret og struktureret
  • Lyst til at yde det skal til for at starte en ny afdeling op

Det forventes, at du involverer dig og bidrager til at holde den faglige fane og serviceniveauet højt.

Som medarbejder hos Kemp & Lauritzen bliver du mødt med et spændende og meningsfyldt job med frihed under ansvar og gode udviklingsmuligheder såvel fagligt som personligt.

Du vil få nogle fagligt professionelle kolleger i en allerede velfungerende tværfaglig afdeling, præget af en uformel omgangstone og med respekt og hensyntagen til hinanden.

Såfremt du finder ovenstående interessant og udfordrende, vil vi se frem til at modtage din ansøgning via 'Søg stillingen'. Ansøgninger behandles løbende, og modtages kun via linket.

Vi forbeholder os retten til at fjerne stillingsopslaget før ansøgningsfristens udløb, såfremt vi finder den rette kandidat.

Læs mere om vores virksomhed på www.kemp-lauritzen.dk

Ansøgningsfrist senest 25. September 2017.
Kontaktperson:Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt:
Jacob Ryom Projektleder mobil tlf. 4148 1078