Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8600

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.

Læs mere Forstået

ACCOUNT MANAGER - NCORE - ALBERTSLUND

image

Er du en inspirerende og resultatskabende account manager - og kan du løfte vores salg af netværks- og indendørs mobildækningsløsninger til nye højder?

Du evner at omforme produkter som routere, switche, Wi-Fi og indendørs mobildækning (DAS) til forretningsfordele og sikrer samtidigt et langvarigt kundeforhold via vores serviceydelser. Vi tilpasser os løbende markedet og du skal derfor trives med, og selv komme med indspark indenfor fx "… as a service" koncepter.

Til Kemp & Lauritzen – Ncore søger vi til snarlig tiltrædelse en fagligt dygtig, velkvalificeret og erfaren account manager. Som account manager vil du referere til salgschefen og få ansvaret for et produktområde inden for netværks- og indendørs mobildækningsløsninger.

Ansvarsområder og arbejdsopgaver

Helt grundlæggende vil dit ansvar være at gennemføre salg af tekniske løsninger, samt serviceaftaler, med stærk fokusering på, at kunden møder en professionel samarbejdspartner.

Stillingen som account manager vil bl.a. omfatte at:

  • Opbygge og vedligeholde egen kundeplatform, primært på Sjælland
  • Deltage i kalkulations- og tilbudsudarbejdelse
  • Koordinere og sparre omkring salgsindsatsen med salgschef
  • Skabe løbende kontakt til nye emner og udvalgte kunder iht. strategiske og markedsmæssige beslutninger
  • Samarbejde med kollegaer, partnere og rådgivere
  • Planlægge og afholde kundeseminarer
  • Sikre koncernen som værende et attraktivt og naturligt valg af professionel leverandør

Forventninger til dig

For at løse opgaven med succes, forventer vi, at du har flere års erfaring samt dokumenterede resultater med salg inden for samme eller beslægtet branche. Derudover forventer vi, at du kan nikke genkendende til de fleste af nedenstående punkter:

  • Stor kommerciel forståelse
  • En relevant teknisk baggrund
  • Godt kendskab til IT-infrastruktur, herunder netværksteknologier og mobilitet
  • Erfaring med planlægning, salgsstyring og udførelse af salget

Som person karakteriseres du ved

  • Stort overblik, målrettet, resultatskabende og vedholdende
  • Motiverende, inspirerende, skaber resultater gennem positiv attitude
  • Visionær og innovativ, samt evner at håndtere en kompleks og detailorienteret hverdag
  • Selvstændig med stor gennemslagskraft
  • Dygtig kommunikator
  • Personligt er du en stabil type, der har begge ben på jorden og kan bevare fatningen i en hverdag med mange opgaver

Sektionen Ncore er en landsdækkende enhed, som beskæftiger over 75 medarbejdere. Ncore projekterer, installerer og servicerer alle størrelser af kundetilpassede kommunikations- og IT-Infrastrukturløsninger. Herunder telefoni-, netværk-, Wi-Fi-, DAS- (indendørs mobildækning) og kablingsløsninger. Vi tilbyder også vores kunder proaktiv overvågning via vores egen NOC. Sektionen Ncore er en del af vores koncernstruktur, hvor EL, VVS og Ventilation er samlet i en fælles organisation under navnet Kemp & Lauritzen med en kundeorienteret opbygning, der sikrer et godt og effektivt samarbejde på tværs af faggrænser.

Det forventes, at du sammen med erfarne og dygtige kolleger involverer dig og bidrager til at holde den faglige fane højt og bevare den gode stemning i afdelingen.

Som medarbejder hos Kemp & Lauritzen bliver du mødt med et spændende og meningsfyldt job med frihed under ansvar og gode udviklingsmuligheder såvel fagligt som personligt.

Du vil få nogle fagligt professionelle kolleger i en afdeling præget af en uformel omgangstone og med respekt og hensyntagen til hinanden.

Såfremt du finder ovenstående interessant og udfordrende, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning via 'Søg stillingen'. Ansøgninger behandles løbende, og modtages kun via linket.

Vi forbeholder os retten til at tage annoncen af, når den rette kandidat er fundet.

Læs mere om vores virksomhed på www.kemp-lauritzen.dk

Ansøgningsfrist senest 28. October 2017.
Kontaktperson:Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt:
Lars Morild Salgschef tlf. 4366 8675 mobil tlf. 2528 7175