Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8600

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.

Læs mere Forstået

REGIONAL SALGSCHEF SØGES TIL REGION NORDJYLLAND

image

Ambitiøs regional salgschef søges til stilling i forretningsenheden Teknikhus Nordjylland

Placeret på kontoret i Aalborg, og med reference til den nationale salgschef skal den regionale salgschef tiltrække, fastholde og udvikle kunder i region Nordjylland, hvor det absolutte fokus vil være tværfagligt salg til eksisterende erhvervskunder og offentlige kunder.

Stillingen

Den primære opgave bliver at implementere salgsstrategien samt sikre den fortsatte udvikling og opfølgning på handlingsplaner.

Som regional salgschef bliver du en del af ledergruppen for Teknikhus Nordjylland og medlem af salgsgruppen for Teknikhusene i Danmark. Udover at have ansvar for udvikling af salgsplaner sammen med regionschefen og afdelingscheferne i regionen, er det salgschefens opgave at samarbejde med Teknikhus Nordjyllands projektledere, så ordrerne kommer i hus.

Den nuværende kundeportefølje består af langvarige, solide relationer, der skal udbygges, så Kemp & Lauritzen bliver bredt repræsenteret på de faggrupper, hvor vi er blandt Danmarks bedste: el, vvs, ventilation og køl. Derfor er det vigtigt, at den nye salgschef forstår at sætte kunden i fokus og samtidig have opbakning i organisationen til at løse opgaven.

Uddrag af opgaver:

  • Styrke salget via egen indsats samt ved samarbejde med chefer i regionen
  • Udvikle salgsplaner med løbende opfølgning på målsætninger
  • Opsøgende salg til nye og eksisterende kunder
  • Levering og opfølgning på KPI'er og budgetter for salgsenheden
  • Vedligeholde og udvikle kundeplatformen
  • Forhandling af eksisterende og nye kontrakter
  • Forestå kundearrangementer
  • Udvikling, sparring og motivation af dig selv og dine kolleger

Din baggrund

Vi forventer, du har min. 5 års erfaring med salg og KAM. Struktur og opfølgning er kernekompetencer for dig. Den ideelle kandidat er uddannet på kandidatniveau eller har betydelig erfaring fra lignende stilling med en faglig baggrund, og gerne inden for de tekniske håndværksfag. Du kan dokumentere en solid værktøjskasse og gode salgsresultater.

Vi forventer, at du som person er et engageret menneske, der skaber resultater gennem en positiv attitude. Vi ønsker, at vores nye regionale salgschef tager ansvar, og samarbejder med andre afdelinger effektivt og med høj grad af empati. Du besidder et stort overskud, er uhøjtidelig og har en god portion humor. Du er indstillet på, at der i stillingen er rejseaktivitet med daglige kundebesøg, primært i regionen.

Vi tilbyder

En markant position i forretningsenheden Teknikhus Nordjylland, hvor du i høj grad vil få indflydelse på dit job samt strategien i tæt samarbejde med ledelsen.

En lønpakke, som modsvarer dine kvalifikationer, som indeholder performance baseret løn, bil, pension, IT og telefon.

Såfremt stillingen har vakt din interesse, og du samtidig har mod på at gå forrest og vise vejen, vil det glæde os at modtage din ansøgning via 'Søg stillingen', snarest muligt. Ansøgninger behandles løbende, og modtages kun via linket.Vi forbeholder os retten til at tage annoncen af før ansøgningsfristens udløb, hvis den rette kandidat er fundet.

Læs mere om vores virksomhed på www.kemp-lauritzen.dk

Ansøgningsfrist senest 30. April 2018.
Kontaktperson:Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt:
Nicolai Wylich National salgschef mobil tlf. 5081 4045