Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8600

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.

Læs mere Forstået

HSE SPECIALIST - ALBERTSLUND

image

Til en relativt nystartet HSE organisation søges en udadvendt HSE specialist med flair for systemer og processer, og som samtidig forstår vigtigheden af at sikre, at procedurer, processer m.m. er operative, da der i denne stilling ikke er langt fra tanke til handling. Stillingen vil være placeret på hovedkontoret i Albertslund, og vil have reference til Afdelingschefen for HSE området.

Arbejdsområder

Du vil gennem selvstændig og effektiv arbejdsindsats medvirke til, at Kemp & Lauritzens målsætninger for miljø og arbejdsmiljø opfyldes, og dine primære opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Udbredelse og efterlevelse af ledelsessystem, herunder gældende arbejds- og forretningsgange, samt medvirke til vedligeholdelse af disse
  • Udarbejde, implementere og vedligeholde HSE-planer
  • Gennemføre interne audits i henhold til auditplan
  • Planlægning, koordinering og gennemførelse af HSE-aktiviteter, hvor dette er krævet
  • Deltage i tekniske afklaringer med kunder og rådgivere
  • Deltage i koordinerings- og styregruppemøder
  • Komme med forslag til forbedringer af arbejdsmiljø

Din baggrund

Du har flere års erfaring med HSE området samt indgående kendskab til Arbejdsmiljølovgivningen. Du har erfaring med opbygning af systemer og sikring af compliance. Du har formentlig en baggrund fra et Offshore- eller Pharma miljø.

Din person

Som person er du systematisk, løsningsorienteret og god til at bevare roen i stressede situationer. Du besidder en autoritet, som gør dig i stand til at få tingene til at ske uden at komme i konflikt med samarbejdspartnere og kolleger.

Endvidere karakteriseres du ved:

  • Stort overblik, målrettet, resultatskabende og vedholdende
  • Motiverende, inspirerende, skaber resultater gennem positiv attitude
  • Visionær og innovativ, samt evner at håndtere en kompleks og detailorienteret hverdag
  • Empatisk, positiv og god humor
  • Selvstændig med stor gennemslagskraft
  • Højt drive og energiniveau
  • Yderst detaljeorienteret og systematisk
  • Du behersker engelsk og dansk i skrift og tale på forhandlingsniveau
  • Rutineret bruger af MS Office pakken, særligt Excel
  • Du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed

Vi tilbyder

Vi tilbyder en travl og spændende hverdag, hvor du vil få mulighed for selv at præge og planlægge din arbejdsdag. Vi tilbyder en attraktiv gage efter kvalifikationer samt pensionsordning.

Såfremt stillingen har vakt din interesse, og du samtidig har mod på et job med mange bolde i luften, vil vi glæde os til at modtage din ansøgniong via 'Søg stillingen'. Ansøgninger behandles løbende, og modtages kun via linket. Vi forbeholder os retten til at tage annoncen af før ansøgningsfristens udløb, hvis den rette kandidat er fundet.

Læs mere om vores virksomhed på www.kemp-lauritzen.dk

Ansøgningsfrist senest 16. June 2018.
Kontaktperson:Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt:
Brian Hansen Afdelingschef tlf. 4366 8888 mobil tlf. 2228 2780