Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8600

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.

Læs mere Forstået

LÆRLING - EJENDOMSSERVICETEKNIKER - HELSINGE SKOLE OG SVØMMEHAL

image

Kemp & Lauritzen er Danmarks største tekniske installationsvirksomhed med over 2.000 medarbejdere og spidskompetencer inden for samtlige tekniske fagområder, og kan tilbyde alle former for løsninger på tværs af fag. Kemp & Lauritzen har indgået et OPS-samarbejde (Offentligt-Privat samarbejde) med Gribskov Kommune omkring drift og vedligehold af Helsinge Skole og Svømmehal over en periode på 25 år.

Har du lyst til at være en del af vores spændende virksomhed, og kan du se dig selv som Ejendomsservicetekniker lærling på Helsinge Skole og Svømmehal?

Praktikstedet

Helsinge Skole (Nordstjerneskolen) og Svømmehal

Du vil komme til at beskæftige dig med mange forskelligartede opgaver, her under kan nævnes:

  • Ventilation
  • Vand og varme installationer
  • Vandbehandlingsanlæg til svømmehal
  • Rengøring skole og svømmehal
  • Vedligehold af bygninger
  • Energi optimering
  • Håndtering af TV-overvågning
  • Håndtering af CTS
  • Sikringsanlæg
  • Drift og vedligehold af grønne arealer
  • Bygningsøkonomi
  • Samarbejde med tredjeparts leverandører

Uddannelsen

Ejendomsserviceteknikeruddannelsen er en håndværksmæssig uddannelse, der tager 3 år og 6 måneder, og som vil veksle mellem praktik på Helsinge Skole og Svømmehal og undervisning på skole. Du får en grundlæggende uddannelse inden for ejendomsservicefaget, som omfatter opgaver inden for fagene tømrer, murer, gartner , el og vvs. Du lærer at planlægge, styre og udføre daglig drift af ejendomme, og du lærer om miljø, klima, ejendomsøkonomi, administration og service.

Læs mere om uddannelsen på www.sus-udd.dk

Vi tilbyder

  • en spændende arbejdsplads med gode kolleger og mange udfordringer
  • en uformel omgangstone, præget af humor og gensidig respekt
  • en alsidig uddannelse, hvor du får mulighed for at præge dit uddannelsesforløb
  • fagligt kompetente kolleger, som sikrer dig en professionel oplæring og vejledning

Vi forventer, at du

  • har lyst til en spændende og meningsfyldt uddannelse
  • er serviceminded, selvstændig – har gåpåmod og godt humør
  • er opsøgende og engageret i din uddannelse, og tager ansvar for egen læring
  • har teknisk snilde og har lyst til praktisk arbejde
  • kan anvende relevante IT-systemer på brugerniveau
  • er i besiddelse af kørekort B til almindelig bil
  • kan fremvise straffeattest og børneattest
  • taler flydende dansk

Såfremt du trives med praktisk arbejde, og synes at ovenstående lyder som en spændende uddannelse, vil vi glæde os til at høre fra dig via 'Søg stillingen'. Vi behandler ansøgninger løbende, og vil tillade os at tage annoncen af før ansøgningsfristens udløb, når den rette kandidat er fundet.

Forventet opstart vil være : Hurtigst muligt med opstart for grundforløbet efter sommerferien 2018

Læs mere om vores virksomhed på www.kemp-lauritzen.dk

Ansøgningsfrist senest 29. June 2018.
Kontaktperson:Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt:
Erik Rasmussen Driftschef tlf. 4366 8888 mobil tlf. 6191 7800