Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8888

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.

Læs mere Forstået

SERVICELEDER - VVS - AALBORG

SERVICELEDER - VVS - AALBORG

Til vores VVS afdeling i Aalborg søger vi snarest en dygtig og engageret serviceleder.

VVS-afdelingen er en del af det tværfaglige team i Teknikhus Nordjylland, og består af ca. 20 ansatte – heraf 16 montører og 4 funktionærer.

Jobbet

Med fokus på serviceaftaler og mindre entrepriser for eksisterende kunder og samarbejdspartnere, skal du være med til at videreudvikle vores serviceforretning inden for VVS, overfor vores kunder, der stiller høje krav til vores evne til at rådgive dem med de rette tekniske løsninger samt vores tekniske indsigt og erfaring. Kundekredsen spænder vidt fra offentlige institutioner og landsdækkende kunder samt lokale entreprenører.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver vil bl.a omfatte:

  • Opsøgende salg og vedligeholdelse af nøglekunder
  • Projektledelse af fagentrepriser op til kr. 1,5 mio
  • Kalkulation og tilbudsberegning på nye og igangværende opgaver
  • Økonomistyring af egne sager
  • Indkøb og styring af leverandører på egne sager
  • Faglig ledelse af montører og lærlinge
  • Teknisk sparring med kunder og nærmeste kolleger samt den øvrige organisation

Din baggrund

Du har en bred erfaring inden for VVS faget, med udgangspunkt i en teknisk uddannelse som f.eks. VVS-tekniker, VVS-installatør, energiteknolog eller lignende, samt praktisk erfaring med VVS faget fra både serviceopgaver såvel som projekter. Det er en fordel, hvis du har erfaring med tværfagligt samarbejde i den tekniske branche. Du har desuden stor økonomisk forståelse og solid kalkulationserfaring, og gerne kendskab til beregning i Calwin.

Som person karakteriseres du ved

  • Stort overblik, målrettet, resultatskabende og vedholdende
  • Motiverende, inspirerende, skaber resultater gennem positiv attitude
  • Entreprenør og iværksætter, samt evner at håndtere en kompleks og detailorienteret hverdag
  • Empatisk, positiv og god humor
  • Selvstændig og med stor gennemslagskraft
  • Højt drive og energiniveau
  • Detaljeorienteret og struktureret
  • Professionel, faglig stolthed
  • Opsøgende, udadvendt og en udpræget holdspiller

Det forventes, at du sammen med erfarne og engagerede kolleger involverer dig og bidrager til at holde den faglige fane og serviceniveauet højt og samtidig bevare den gode stemning i afdelingen.

Som medarbejder hos Kemp & Lauritzen bliver du mødt med et spændende og meningsfyldt job med frihed under ansvar og gode udviklingsmuligheder såvel fagligt som personligt.

Du vil få nogle fagligt professionelle kolleger i en afdeling præget af en uformel omgangstone og med respekt og hensyntagen til hinanden.

Hvis du finder ovenstående interessant og udfordrende, vil vi se frem til at modtage din ansøgning via 'Søg stillingen'. Ansøgninger behandles løbende.

Læs mere om vores virksomhed på www.kemp-lauritzen.dk

Ansøgningsfrist senest 22. February 2019.
Kontaktperson:Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt:
Thomas Skov Nielsen Afdelingschef mobil tlf. 6191 7777