Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8888

Fagchef, VVS Entreprise – Aarhus

image

Kemp & Lauritzen i Aarhus søger en fagchef til vores VVS Entrepriseenhed, hvor fokus er på kvalitet og tværfaglig opgaveeksekvering.

Du vil indgå i ledergruppen i vores forretningsenhed Teknisk Entreprise Vest, hvor du i samarbejde med dine øvrige kolleger på ventilation og el i vores tværfaglige organisation vil løfte en række komplekse og udfordrende opgaver for vores kunder. Opgavetyper, der er stor efterspørgsel på især i industrien og medicinalindustrien.

JOBBET

Stillingen omfatter det ledelsesmæssige og kommercielle ansvar i en voksende enhed, som udfører såvel enkeltfagsopgaver samt deltager på tværfaglige opgaver.

Du kommer bl.a. til at beskæftige dig med:

  • Opbygning af strategiske montageteams
  • Udvikling og implementering af kvalitetssikrings aktiviteter, herunder det fulde tekniske kvalitetsansvar i udførselsfasen
  • Sparringspartner på kalkulationsopgaver, herunder ansvarlig for projektets udvikling fra kontrahering til projektopstart
  • Overordnet ansvarlig for opgaver der udføres i enheden.
  • Bidrage til afdelingens fortsatte vækst og udvikling

Du vil få reference til Regionschefen for Teknisk Entreprise Vest, og du vil indgå i et dynamisk team, hvor samarbejde og humoristisk sans bliver vurderet højt.

KVALIFIKATIONER

Vi forventer, at du har en solid baggrund i branchen, herunder specielt forhold, der vedrører kalkulation, projektoptimering, kvalitetssikring og akkordering. Det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring med at samarbejde tværfagligt og det er naturligvis et krav, at du har interessen og viljen til denne arbejdsform.

Du har en udviklet interesse og evner for de kommercielle aspekter – herunder specielt evnen til at udvælge de for Kemp & Lauritzen bedste opgaver, og herunder implicit også evnen til at vurdere hvilke opgaver, som ikke skal udføres.

Du trives med at have klare mål og ikke mindst sikre, at de nås via godt samarbejde med kunder og kollegaer – Din struktur skal sikre, at du er på forkant med opgaverne og kender værdien af at yde en god indsats både selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger i resten af virksomheden.

Du er typen, der forstår at løse konflikter aktivt og konstruktivt, uanset om udfordringerne skulle opstå eksternt eller internt, og du er en person, der bruger den nødvendige tid, inden du handler, men som drives af handling og fremdrift.

Vi sætter stor pris på godt humør og en uformel tone i vores hverdag.

VI TILBYDER

En afvekslende hverdag med udfordringer, råderum og gode muligheder for at udvikle dine kompetencer i takt med, at virksomheden udvikler sig med kundernes behov.

Kemp & Lauritzen A/S tilbyder velordnede forhold med en god løn og en god pensionsordning og et inspirerende og personligt udfordrende arbejdsmiljø med positive og engagerede kolleger.

Ansøgningsfrist senest snarest muligt.
Kontaktperson:Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt:
Casper Sørensen Afdelingschef tlf. 4148 1047 mobil tlf. 4148 1047