Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8888

Teamleder for debitorafdeling

Har du lyst til ansvaret som teamleder, og går du forrest og kan motivere andre? Så er du måske den teamleder, som vi leder efter til vores debitorafdeling!

Lidt om rollen:

Du får det faglige ansvar for et dedikeret team på tre medarbejdere, som varetager en række nøglefunktioner i forbindelse med vores debitorområde.

Du refererer til afdelingschefen for Regnskab og har et dagligt samarbejde med den øvrige teamlederkollega i kontoret – og en bred kontaktflade i hele Kemp & Lauritzen.

Den faglige værktøjskasse er i orden, og du står i spidsen for indkrævning af udestående poster, herunder opfølgning og telefonkontakt med kunder, der ikke har betalt

Lidt om dig:

Du har erfaring med automatisering og drives af et konstant fokus på optimering af processer og arbejdsgange samtidig med, at du prioriterer den løbende kompetenceudvikling af medarbejderne i samme takt.

Du skaber positiv energi omkring den daglige driftsstyring og understøtter, at teamet når de daglige opgaver.

Du er fortrolig med processerne på debitorområdet.

Du er rutineret Excel-bruger, og erfaring med Navision er en fordel.

Du arbejder struktureret, er en god planlægger – og du trives både i at sikre de daglige leverancer, men har også blik for fremtiden og lyst til at udvikle både processer og mennesker.

Du er kommunikerende og formidler komplicerede problemstillinger med lethed.

Du er nem at omgås, er positiv og løsningsorienteret og går gerne forrest til gavn for fællesskabet.

Vi tilbyder:

Et spændende og ansvarsfuldt job i en værdibaseret virksomhed, hvor kvalitet, ærlighed og tillid er i højsædet.

Fortsat mulighed for uddannelse og personlig udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår, som matcher vores kvalifikationskrav.

Hos os i Kemp & Lauritzen vil du få fagligt professionelle kolleger i en afdeling præget af en uformel omgangstone, med masser af humor og med respekt og hensyntagen til hinanden.

Er du interesseret? Så send din ansøgning snarest muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.

Tiltrædelse: snarest muligt

Ansøgningsfrist senest snarest muligt.
Kontaktperson:Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt:
Helle Munsberg Afdelingschef mobil tlf. +45 9137 5196