Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8888

Projektleder til Danmarks førende Brand & Sikring afdeling

image

Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø og en af Danmarks førende teknikvirksomheder, hvor du får mulighed for at arbejde med spændende brand og sikringsprojekter på Sjælland?

Vi søger lige nu en ny projektleder, der kan være med til at sikre høj kvalitet for vores kunder og samtidig være med til at opbygge et stærkt brand & sikringsteam på Sjælland. I denne rolle vil du få ansvar for dine egne projekter, dit eget team af dedikerede teknikere og stor mulighed for faglig udvikling.

I Brand & Sikring tilbyder vi ledende sikringsløsninger. Vi er mere end specialister, når det gælder brand og sikring af vidt forskellige typer bygninger. Vi skaber tryghed, begrænser skader og sikrer et minimalt driftstab for vores kunder. Vi gør os umage og tager kvalitet personligt.

Ansvarsområder

Som vores nye projektleder vil dit hovedfokus være at sikre den daglige drift, høj arbejdsglæde blandt dit team, skabe og videreudvikle stærke kunderelationer og samtidig drive salg. Herudover vil dine ansvarsområder inkludere:

  • Daglig ledelse og udvikling af dine montører og teknikere
  • Bidrage til at skabe engagement og motivation i teamet
  • Projektering, kalkulation og udførelse af egne opgaver
  • Sikre økonomisk styring af dine projekter
  • Sikre høj service og stærke kunderelationer

Din baggrund

  • Du har erfaring i selvstændig projektledelse og styring af projekter indenfor branchen
  • Du har en relevant teknisk baggrund
  • Du har indgående kendskab til brand og sikring – dit ansvarsområde vil dække hele sikringspaletten, såsom ABA, AIA, ADK, og TVO etc.
  • Du evner at lede et team af medarbejdere og at skabe stærke resultater

Din person

  • Du brænder for brand og sikringsfaget og trives generelt godt ved en varieret dagligdag præget af højt tempo
  • Du er engagerende, inspirerende og skaber socialt sammenhold
  • Du arbejder struktureret og forstår at prioritere opgaverne når det går stærkt
  • Du er samarbejdsorienteret, er en stærk kommunikator og har gennemslagskraft

Vi tilbyder

Kemp & Lauritzen har i mere end 130 år været med til at bygge den teknologiske platform under Danmark – og serviceret den i alle årene. Du bliver derfor en del af en virksomhed med stærk erfaring og som samtidig kontinuerligt investerer i kompetenceudvikling. Vi sætter stærkt fokus på arbejdsglæde, faglig stolthed og tager kvalitet personligt.

En lønpakke, som modsvarer dine kvalifikationer og som indeholder bil, pension, IT og telefon.

Såfremt stillingen har vakt din interesse, og du samtidig har mod på at gå forrest og vise vejen, vil det glæde os at modtage din ansøgning via 'Søg stillingen', snarest muligt. Ansøgninger behandles løbende, og modtages kun via linket. Vi forbeholder os retten til at tage annoncen af før ansøgningsfristens udløb, hvis den rette kandidat er fundet.

Ansøgningsfrist senest 20. juni 2021.
Kontaktperson:Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt:
Danny Hørslev Vendelbo Projektchef tlf. 25289520