Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8888

Sprinkleringeniør - tag din faglighed til nye højder hos Danmarks førende teknikvirksomhed

image

Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø og en af Danmarks førende teknikvirksomheder, hvor du får mulighed for at arbejde med projektering af sprinkleranlæg på nogle af landets største entrepriseprojekter?

Vi søger lige nu en sprinkleringeniør til vores Engineering afdeling, til projektering af AVS-, HPWM- og Skumanlæg. Du vil blive en del af Danmarks førende team inden for sprinklerprojektering. Lokation kan være Aarhus, Kolding og Hvidovre.

I Engineering arbejder vi med projektering og BIM af tekniske installationer. Det er vores opgave at sikre at projekterne er bygbare, kollisionsfrie og projekteret således de overholder projektets kravspecifikationer, inden projektet overleveres til vores udførende afdelinger. Vores primære fokusområder er høj faglighed, godt kollegaskab, faglig og personlig udvikling samt lyst og nysgerrighed til at lære nyt.

Ansvarsområder

Som vores nye sprinkleringeniør vil dine primære opgaver bestå af:

  • Digital projektering af sprinkleranlæg med fokus på bygbarhed, mængdeudtræk, kollisions- og konsistenskontrol, produktionstegninger mv.
  • Udarbejde hydrauliske beregninger
  • Projekteringsledelse
  • Løbende samarbejde med akkrediteret inspektionsvirksomhed, samt deltagelse ved inspektioner
  • Myndighedsbehandling
  • Kvalitetssikring projektering
  • Kvalitetssikring og internt rørsyn på byggepladsen
  • Udarbejdelse af – eller assistere ved – tilbudskalkulation af sprinkleranlæg
  • Faglig sparring og opfølgning i udførelsesperioden

Din baggrund

Du har en baggrund som VVS-installatør, ingeniør, maskinmester eller anden relevant uddannelse. Gerne med en håndværksbaggrund. Du har erfaring fra branchen med udførelse af sprinkleranlæg som f.eks. montør, projektleder, serviceleder eller lignende.

Din person

Hos Kemp & Lauritzens Engineering afdeling er vi ambitiøse på medarbejderne, afdelingen og virksomhedens vegne. Vi er også af den overbevisning at det skal være sjovt at gå på arbejde, og man skal have det godt med sine kollegaer

Som person er du vant til at arbejde målrettet med egne projekter, selvstændigt og som del af et team. Du er dygtig til at kommunikere med dine kollegaer på alle niveauer, samt øvrige samarbejdspartnere. Du er en god kollega der sætter pris på sammenhold, og tror på at som et team er vi stærkest.

Kendetegn hos dig vil typisk være:

  • Stort overblik, målrettet, resultatskabende og vedholdende
  • Motiverende, inspirerende, skaber resultater gennem positiv attitude
  • Visionær og innovativ, samt evner at håndtere en kompleks og detailorienteret hverdag
  • Empatisk, positiv og god humor
  • Selvstændig med stor gennemslagskraft
  • Højt drive og energiniveau
  • Detaljeorienteret og struktureret

Vi tilbyder

Kemp & Lauritzen har i omkring 140 år været med til at bygge den teknologiske platform under Danmark – og serviceret den i alle årene. Du bliver derfor en del af en virksomhed med stærk erfaring og som samtidig kontinuerligt investerer i kompetenceudvikling. Vi sætter stærkt fokus på arbejdsglæde, faglig stolthed og tager kvalitet personligt.

Du får mulighed for at arbejde selvstændigt med opgaverne, og med stor mulighed for at være med til at præge afdelingens fortsatte udvikling inden for digital projektering af sprinkleranlæg.

Du vil blive en del af et sprinklerteam hvor der er fokus på faglig og personlig udvikling. Du vil gennemgå et internt uddannelsesforløb, med mulighed for på sigt at tage sprinklerautorisationen.

En lønpakke, som modsvarer dine kvalifikationer.

Såfremt stillingen har vakt din interesse, og du samtidig har mod på at gå forrest og vise vejen, vil det glæde os at modtage din ansøgning via 'Søg stillingen', snarest muligt. Ansøgninger behandles løbende, og modtages kun via linket. Vi forbeholder os retten til at tage annoncen af før ansøgningsfristens udløb, hvis den rette kandidat er fundet.

Ansøgningsfrist senest 20. juni 2021.
Kontaktperson:Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt:
Søren Nielsen Afdelingschef mobil tlf. 20804661