Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8888

Tilbudsspecialist til Strategisk tilbuds-team - Tag din faglighed til nye højder

image

Vil du aldrig acceptere at gå halvhjertet ind i et projekt? Er du drevet af at gøre det en tand bedre end forrige gang? Vil du gerne imponere med din målrettede kommunikationsstrategi og skarpe formidlingsevner? Så vil vi elske at få dig om bord i vores team til at sikre, at vi vinder de største og vigtigste strategiske projekter i det danske samfund.

Kemp & Lauritzen er i stærk udvikling og arbejder målrettet på at forfølge vores kunders krav i branchen. Derfor er organisering omkring salg og tilbudsgivning generelt et højt prioriteret område.

Til vores forretningsområde Strategisk tilbud søger vi en dygtig tilbudsspecialist. Strategisk tilbud er en nyoprettet afdeling, der har fokus på at udvikle og professionalisere Kemp & Lauritzens tilgang til markedet. Det er et lille og socialt tæt team på fire medarbejdere, der forener kompetencer inden for markedsovervågning, prækvalifikationer og tilbud.

Til at styrke vores kompetencer mangler vi endnu en specialist, der er verdensmester i at oversætte Kemp & Lauritzens viden og erfaring til et stærkt kommercielt tilbud, der formår at gøre det komplekse enkelt for kunden. Omgangstonen i teamet er uformel og vi lægger vægt på, at der er et sundt og trygt arbejdsmiljø med plads til personlig udvikling.

Du vil referere til den Strategisk tilbudsansvarlige og have et tæt samarbejde, hvor du skal understøtte i udarbejdelsen af tilbud. Du vil arbejde med strategisk vigtige tilbudsprojekter, som typisk er på 10MDKK til 500MDKK. Udover projektstyring som et vigtigt ben, vægter vi særligt målrettet skriftlig formidling og en strategisk, analytisk tilgang til tilbuddene højt.

Dit ansvarsområde og nøgleleverancer

I rollen som Tilbudsspecialist vil dit ansvarsområde og nøgleleverancer inkludere:

  • Projektstyring af tilbudsprocesser fra start til slut, herunder udarbejdelse af tids- og projektplan
  • Fastlægning af målgruppeorienteret kommunikationsstrategi for det enkelte tilbud
  • Udarbejdelse af tilbud, herunder skriftlig og visuel formidling, med fokus på tildelings- og evalueringskriterier

Dine kvalifikationer

  • Erfaring med at projektstyre og facilitere større processer med sikker hånd
  • Højt skriftligt niveau, både på dansk og engelsk
  • Evne til at formidle komplekst og fagligt tungt data både skriftligt og visuelt til en specifik målgruppe
  • Stærke sproglige, analytiske og grafiske færdigheder

Dine faglige kvalifikationer

  • Kommunikationsfaglig baggrund, eks. cand.mag.
  • Ca. 2 års erfaring med tilbudsprocesser og -skrivning eller på anden vis kommerciel kommunikation
  • Avanceret bruger af Word og Power Point eller InDesign

Din person

  • Du er udadvendt og motiveres af en bred kontaktflade – alt fra direktørniveau til teknikerniveau
  • Du er struktureret og er god til at bevare overblikket samtidigt med, at du har mange bolde i luften
  • Du er fleksibel og trives med stramme deadlines
  • Som person er du ihærdig, målrettet og arbejder selvstændigt
  • Du motiveres af at yde god service og sikre høj kvalitet
  • Du tager ejerskab over opgaven og finder generelt stor stolthed i dit arbejde
  • Generelt ser du muligheder frem for begrænsninger
  • Du skal være samarbejdsorienteret og turde sige din mening
  • Du elsker at bringe nye idéer til bordet – også de skæve idéer

Dine muligheder

Som vores nye Tilbudsspecialist vil du I en nyoprettet stilling træde ind i en strategisk vigtig rolle med mulighed for at få høj indflydelse, videreudvikle det strategiske fokus for området og arbejde med vores største sager og kunder. Samtidig vil du i denne rolle arbejde på tværs af hele Kemp & Lauritzens forretning.

Du kan læse meget mere om Kemp & Lauritzen på www.kemp-lauritzen.dk. Er du interesseret i yderligere detaljer omkring stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Strategisk tilbudsansvarlig Marie Katrine Nygaard på mobilnummer +45 60 23 00 44 eller på mail marien@kemp-lauritzen.dk.

Ansøgningsfrist senest 25. juni 2021.
Kontaktperson:Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt:
Marie Katrine Nygaard Strategisk Tilbudsansvarlig tlf. 60230044