Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8888

SERVICELEDER TIL KEMP & LAURITZEN MASKINELEKTRO

image

Vil du være en del af et unikt og stærkt fagligt miljø i en af Danmarks førende teknikvirksomheder, hvor du vil arbejde med nogle af de mest spændende og varierede opgaver på det elektromekaniske område?

Kemp & Lauritzens elektromekaniske værksteder baserer sig på over 50 års erfaring, og har nogle af landets mest moderne faciliteter og udstyr. Vi beskæftiger os med salg, service og reparation af elmotorer, gear, pumper og kraner samt fejlfinding på automatiske anlæg.

Vi søger lige nu en ny serviceleder, der kan være med til at sikre høj kvalitet for vores kunder og samtidig være med til at udbygge og vækste vores forretning på Sjælland. I denne rolle vil du få ansvar for dine egne projekter, og arbejde medet team af dedikerede og dygtige teknikere. Vi skaber tryghed, begrænser skader og sikrer et minimalt driftstab for vores kunder. Vi gør os umage og tager kvalitet personligt.

Ansvarsområder

Som vores nye serviceleder vil dit hovedfokus være at sikre den daglige drift, høj arbejdsglæde blandt dit team, skabe og videreudvikle stærke kunderelationer og samtidig drive salg og service. Herudover vil dine ansvarsområder inkludere:

  • Daglig ledelse og udvikling af montører og teknikere
  • Koordinering af arbejdsopgaver
  • Bidrage til at skabe engagement og motivation i teamet
  • Projektering, kalkulation og udførelse af egne opgaver
  • Sikre økonomisk styring af dine projekter
  • Sikre høj service og stærke kunderelationer

Din baggrund

  • Du har en relevant elektroteknisk- eller automationsteknisk baggrund, fx som maskinmester.
  • Du har kendskab til og erfaring med pumper, gear, motorer, generatorer og kraner
  • Du har erfaring i selvstændig projektledelse og styring af projekter indenfor branchen
  • Du føler dig lige meget hjemme i vores værksted som på besøg hos vores kunder.
  • Du har minimum 5 års ledererfaring
  • Du evner at lede et team af medarbejdere og at skabe stærke resultater

Din person

  • Du brænder for kundeservice og kundepleje og trives generelt godt ved en varieret dagligdag i højt tempo
  • Du arbejder struktureret og forstår at prioritere opgaverne, når det går stærkt
  • Du forstår vigtigheden af at få færdiggjort opgaver og lave en god overlevering til kunder.
  • Du trives med at arbejde med fagligt kompetente teknikere, der er vant til at arbejde selvstændigt.
  • Du er samarbejdsorienteret, er en stærk kommunikator og har gennemslagskraft

Vi tilbyder

Kemp & Lauritzen har i mere end 130 år været med til at bygge den teknologiske platform under Danmark – og serviceret den i alle årene. Du bliver derfor en del af en virksomhed med stærk erfaring og som samtidig kontinuerligt investerer i kompetenceudvikling. Vi sætter stærkt fokus på arbejdsglæde, faglig stolthed og tager kvalitet personligt.

En lønpakke, som modsvarer dine kvalifikationer og som indeholder bil, pension, IT og telefon.

Såfremt stillingen har vakt din interesse, og du samtidig har mod på at gå forrest og vise vejen, vil det glæde os at modtage din ansøgning via 'Søg stillingen', snarest muligt. Ansøgninger behandles løbende, og modtages kun via linket. Vi forbeholder os retten til at tage annoncen af før ansøgningsfristens udløb, hvis den rette kandidat er fundet.

Du kan læse meget mere om Kemp & Lauritzen på www.kemp-lauritzen.dk

Ansøgningsfrist senest 30. juni 2021.
Kontaktperson:Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt:
Bo Rocatis Larsen Afdelingschef mobil tlf. +4560266870