Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8888

Serviceleder til Brand & Sikring - Tag din faglighed til nye højder

image

Vil du være en del af Danmarks førende Brand & Sikring afdeling – og drives du af at lede service- og projektopgaver sikkert i mål? Vi søger en serviceleder til vores tyverisikrings-team på Sjælland, der kan være med til at sikre høj kvalitet for vores kunder og samtidig har høje ambitioner for udviklingen af tyverisikringsområdet i Kemp & Lauritzen.

I Brand & Sikring tilbyder vi ledende sikringsløsninger. Vi er mere end specialister, når det gælder brand og sikring af vidt forskellige typer bygninger. Vi skaber tryghed, begrænser skader og sikrer et minimalt driftstab for vores kunder. Vi gør os umage og tager kvalitet personligt.

Dit ansvarsområde og nøgleleverancer

I denne rolle vil du få ansvaret for dit eget dygtige team i tyverisikrings-afdelingen, som består af 9 dedikerede sikringsteknikere. Som vores nye serviceleder vil dit hovedfokus være at sikre den daglige drift, høj arbejdsglæde blandt dine medarbejdere, skabe og videreudvikle stærke kunderelationer og samtidig drive salg til vores eksisterende kunder på hele Sjælland.

I rollen som vores nye serviceleder vil dine ansvarsområder og arbejdsopgaver inkludere følgende:

  • Ledelse af opgaver for industri- og offentlige kunder
  • Projektering, kalkulation og udførelse af egne opgaver
  • Styring af ad-hoc serviceopgaver
  • Daglig ledelse og udvikling af teknikere
  • Bidrage til den fortsatte udvikling af det høje faglige niveau i afdelingen
  • Udvikle samarbejdet med den eksisterende kundekreds og opbygge gode og tætte relationer til nye relevante kunder

Din baggrund

  • Du har en relevant teknisk baggrund gerne kombineret med erfaring fra branchen
  • Du har kendskab til sikring – dit ansvarsområde vil dække hele sikringspaletten, såsom AIA, ADK, og TVO etc.
  • Du har arbejdet som serviceleder i en anden virksomhed eller på anden måde dokumenteret ledelseserfaring og forstår at motivere dine medarbejdere
  • Med dit stærke kundekendskab og netværk skaber du gode salgsresultater og du har et konstant fokus på pleje af dine kunderelationer

Personlig profil

  • Din energi smitter af på de opgaver og mennesker, du omgiver dig med
  • Du er målrettet og tager et stort ejerskab for dine opgaver
  • Du er desuden kvalitetsbevidst og lægger vægt på ordentlighed i udførelsen af dit arbejde, så aftaler gennemføres rettidigt og tilfredsstillende
  • Det er afgørende for succes i jobbet, at du arbejder selvstændigt og struktureret ligesom dine gode samarbejdsevner gør dig i stand til at kommunikere problemfrit med alle niveauer af medarbejdere og alle kundetyper

Dine muligheder

Som en del af teamet træder du ind i en spændende og udfordrende lederstilling i en dynamisk og udviklingsorienteret afdeling. Du får mulighed for både faglig og personlig udvikling samt et engagerende arbejdsmiljø med frihed under ansvar og plads til forskellighed.

Det er vigtigt for os, at du kommer godt fra start og vil derfor komme ind i rollen med grundig oplæring som en del af vores team af serviceledere på Tyverisikring.

Kemp & Lauritzen tilbyder en attraktive løn- og ansættelsesvilkår med sundheds- og pensionsordning samt mulighed for en sund og varieret frokostordning. Arbejdssted vil være i Albertslund.

Du kan læse meget mere om Kemp & Lauritzen på www.kemp-lauritzen.dk.

Ansøgning
Vi holder samtaler løbende, og vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV og andre relevante dokumenter.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til at byde dig velkommen som vores nye kollega.

Ansøgningsfrist senest 10. juli 2021.
Kontaktperson:Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt:
Martin Nedemark Hansen Afdelingschef