Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8888

Projektleder VVS til Pharma – tag din faglighed til nye højder

image

Kan du sikre stærk VVS-faglighed på både store og små samt komplekse tekniske projekter inden medicinalindustrien? Så er du måske klar til en rolle, hvor du aldrig kommer til at kede dig – for vi har altid et spændende projekt, du kan stå i spidsen for.

3 HURTIGE GRUNDE TIL, AT DU SKAL SØGE STILLINGEN:

  • Du bliver dine kunders og medarbejderes betroede rådgiver og sparringspartner
  • Du får masser af udvikling – fx vores unikke projekt- og servicelederuddannelse
  • Du bliver en del af et helt særligt fællesskab, hvor vi gør projekterne og hinanden bedre hver dag

Til vores Pharma VVS-team leder vi efter en ny projektleder, der brænder for at drive komplekse projekter for vores kunder, der repræsenterer landets største og mest avancerede fødevare-, emballage-, optik-, kemi-, medico-, biotech-, og hightech-elektronikvirksomeder.

Dit ansvarsområde og nøgleleverancer

  • Ledelse og gennemførsel af VVS-projekter fra ordreindgang til færdig aflevering hos kunden
  • Samarbejde med kalkulation i tilbudsfasen omkring vurdering af opgaverne, herunder prissætning af ekstraarbejde på projekter.
  • Ledelse af egne og indlejede montører, og evt. projekteringsstab
  • Styring og entrering af underentreprenører og leverandører.
  • Økonomisk styring af projekter
  • Sikre at projekterne følger de gældende interne administrative og økonomiske processer og retningslinjer
  • Sikre stærke relationer med både eksisterende og nye kunder

Din baggrund og kvalifikationer

  • Erfaring med projektledelse indenfor VVS-projekter og meget gerne inden for medicinalindustrien.
  • Erfaring med projekter med særlige dokumentationskrav og adgangsbetingelser
  • Erfaring med ledelse i omgivelser med særlige krav og til tider pressede omstændigheder
  • Stærk kommerciel og økonomisk forståelse
  • Erfaring med at læse tegninger i 3D og ud fra tegningsmateriale kunne omsætte tegning til virkelighed.
  • Kendskab til de øvrige fag: el og ventilation

Din person

  • Du er vedholden, tålmodig og besidder en stærk teamspirit
  • Med stort overblik og evne til at strukturere din tid og dit projekt, sikrer du altid at være på forkant med opgaver
  • Du forstår at se risici og arbejder målrettet mod at minimere dem
  • Du er altid samarbejdsvillig og har forståelse for det overordnede mål på tværs af fag og ser helheden
  • Du er fleksibel og forberedt på at arbejde i peak-perioder, hvor krav fra vores kunder skærper til med store sæsonudsving

Bliv en af ’Kemperne’

Som projektleder i Kemp & Lauritzen kommer du ind i en af Danmarks førende teknikvirksomheder. Vi laver service og entrepriser for kunder i alle størrelser landet rundt. Og du bliver en del af en moderne arbejdsplads, som hylder godt gammeldags håndværk.

Du bliver en del af det lokale hold med jeres unikke kampråb og insiderjokes. Samtidig er du også en del af et større, landsdækkende fællesskab. Du er en af ’Kemperne’.

Bliv en af branchens bedste

Hos os står din faglighed aldrig stille. Vi har ressourcerne til at holde dig opdateret på den nyeste viden og opgaverne til at give din hverdag spænding.

Afdelingen drives fra kontoret i Hvidovre, mens projekter primært ligger på den østlige del af Sjælland.

Kemp og Lauritzen tilbyder velordnede forhold, med en attraktiv gage samt pensionsforhold, med mulighed for sundhedsforsikring.

Du kan læse meget mere om Kemp & Lauritzen på www.kemp-lauritzen.dk.

Ansøgningsfrist senest 31. august 2021.
Kontaktperson:Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt:
Jørgen Faber Klausen Afdelingschef tlf. 60266828