Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8888

Teamleder Back-office Teknikhus Fyn & Sjælland

image

Brænder du for at lede medarbejdere, der arbejder med en bred vifte af administrationsopgaver? Er særligt fakturering helt i fokus hos dig? Og holder du en af hverdag i højt tempo og højt humør? Så er du nok den, der skal stå i spidsen for vores back-office-team i Kemp & Lauritzen Fyn & Sjælland.

Du kommer til at blive en del af den spændende transformation, som Kemp & Lauritzen allerede har startet, hvor vi blandt andet ønsker at modernisere vores faktureringsproces ved at skabe tværgående teams og sætte fokus på digitalisering.

Du vil komme til at stå i spidsen for vores back-office-team i Teknikhus Fyn & Sjælland med base i Odense. Vi har en forventning om, at du naturligvis også arbejder fra vores afdeling i Ringsted efter behov. Teamet er skabt med fokus på en forbedring i optimering af vores administrative processer – herunder faktureringsprocessen.

Hvad består jobbet af

I Kemp & Lauritzen arbejder vi målrettet med arbejdsglæde for vores medarbejdere og udvikling af medarbejdere. Som leder af teamet er det dig, der sætter fokus på disse emner.

I rollen som Teamleder Back-office hos Kemp & Lauritzen, Teknikhus Fyn & Sjælland sikrer du med din ledelse af teamet en faktureringsproces, der fungerer på tværs af fagområder, ligesom du sikrer, at faktureringen ikke påvirkes af ferie eller sygdom.

Nogle af dine vigtigste og helt konkrete opgaver er:

  • Overordnet ledelsesansvar for Back-office i Teknikhus Fyn & Sjælland: Det betyder bl.a. at du arbejder målrettet med arbejdsglæde i dit team, ligesom du har fokus på teamets og medarbejders udvikling.
  • Ressourceplanlægning i Back-office, så der sikres en jævnt fordelt arbejdsbyrde. Du håndterer ferie, fridage og fravær.
  • Sikre implementeringen af centrale procedurer i samarbejde med Kemp & Lauritzens centrale Økonomifunktion, ligesom du er en central feedback-giver til Kemp & Lauritzens Økonomifunktion vedrørende procedurer
  • Ensrette og forenkle faktureringsprocessen på tværs af Teknikhus Fyn & Sjælland jf. Kemp & Lauritzen Best Practice for strukturer og processer
  • Overvågning af Teknikhus Fyn & Sjællands projekter, herunder løbende dialog med afdelingschefer og efterfølgende gennemgang med Regionschef og controller
  • Sparringspartner for Regionschefen vedr. Back-office og administrative emner
  • Teamlederen indgår i Teknikhusets ledelse, og du vil referere direkte til den lokale regionschef

Hvad tilbyder vi

Du bliver en del af en dynamisk afdeling med et uformelt og humoristisk arbejdsklima med engagerede kolleger. Du vil få en dagligdag præget af afveksling, udfordringer samt ansvar. Dit team er nydannet, så din rolle overfor teamet bliver rigtig vigtig.

Med til stillingen hører også gode løn- og ansættelsesvilkår, samt forskellige medarbejderfordele, som f.eks. en aktiv personaleforening, personalerabat hos vores leverandører, firmabetalt pensionsordning med sundhedsforsikring og god kantineordning med lækker og varieret frokost.

Hvad søger vi

Hvis du har interesse i denne stilling, har du

  • Minimum 3 års ledererfaring fra administrative fag
  • Erfaring med fakturering og optimering af administrative processer
  • Administrativ baggrund og uddannelse
  • Erfaring med Navision er en fordel, men ikke et krav
  • Kendskab til den tekniske installationsbranche er en fordel, men ikke et krav

Personligt er du i besiddelse af:

  • Stor interesse for ledelse
  • Et stort overblik, ligesom du er målrettet, resultatskabende og vedholdende
  • Evner til at håndtere en kompleks og detailorienteret hverdag
  • Empati & positivt sind
  • Gode kommunikations- og formidlingsevner
  • Detaljeorientering og struktur

Du er motiverende, inspirerende, skaber resultater gennem positiv attitude og håndterer uforudsete hændelser med et smil.

Såfremt du finder ovenstående interessant og udfordrende, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning via 'Søg stillingen' snarest muligt. Vi behandler ansøgninger løbende.

Ansøgningsfrist senest 12. august 2021.
Kontaktperson:Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt:
Stig Lindy Wermuth Regionschef mobil tlf. 20600473