Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8888

Serviceleder til Brand & Sikring Tilst - Tag din faglighed til nye højder

image

Vil du være en del af Danmarks førende Brand & Sikringsafdelinger – og drives du af salg og stærke relationer til dine kunder? Vi søger en serviceleder til vores tyverisikrings-team i midt og nord Jylland, der kan være med til at sikre høj kvalitet for vores kunder og samtidig har høje ambitioner for udviklingen af sikringsområdet i Brand & Sikring.

Dit ansvarsområde og nøgleleverancer

I denne rolle vil du indgå i et dygtige team i tyverisikrings-afdelingen, som består af 4 dygtige serviceledere samt 40 dedikerede sikringsteknikere fordelt i Aalborg, Viborg og Tilst. Som vores nye serviceleder vil dit hovedfokus være at skabe og videreudvikle stærke kunderelationer og samtidig drive salg til vores eksisterende kunder i midt og nord Jylland.

I rollen som vores nye serviceleder vil dine ansvarsområder og arbejdsopgaver inkludere følgende:

  • Planlægge kundebesøg
  • Projektering, kalkulation og sikre udførelse af egne opgaver
  • Styring af ad-hoc serviceopgaver i afdelingen
  • Deltagelse i serviceleder gruppen i midt og nord Jylland
  • Bidrage til den fortsatte udvikling af det høje faglige niveau i afdelingen
  • Udvikle samarbejdet med den eksisterende kundekreds og opbygge gode og tætte relationer til nye relevante kunder

Din baggrund

  • Du har en relevant teknisk baggrund, kombineret med erfaring fra branchen
  • Du har kendskab til sikring – dit ansvarsområde vil dække hele sikringspaletten, såsom AIA, ADK, og TVO etc.
  • Du har arbejdet som salg-serviceleder i en anden virksomhed og har dokumenteret salgserfaring.
  • Med dit stærke kundekendskab og netværk skaber du gode salgsresultater og du har et konstant fokus på pleje af dine kunderelationer

Personlig profil

Din energi smitter af på de opgaver og mennesker, du omgiver dig med

  • Du er målrettet og tager et stort ejerskab for dine opgaver
  • Du er desuden kvalitetsbevidst og lægger vægt på ordentlighed i udførelsen af dit arbejde, så aftaler gennemføres rettidigt og tilfredsstillende
  • Det er afgørende for succes i jobbet, at du arbejder selvstændigt og struktureret ligesom dine gode samarbejdsevner gør dig i stand til at kommunikere problemfrit med alle niveauer af medarbejdere og alle kundetyper

Bliv en af ’Kemperne’

Som projektleder i Kemp & Lauritzen kommer du ind i en af Danmarks førende teknikvirksomheder. Vi laver service og entrepriser for kunder i alle størrelser landet rundt. Og du bliver en del af en moderne arbejdsplads, som hylder godt gammeldags håndværk.

Du bliver en del af det lokale hold med jeres unikke kampråb og insiderjokes. Samtidig er du også en del af et større, landsdækkende fællesskab. Du er en af ’Kemperne’.

Bliv en af branchens bedste

Hos os står din faglighed aldrig stille. Vi har ressourcerne til at holde dig opdateret på den nyeste viden og opgaverne til at give din hverdag spænding.

Kemp & Lauritzen tilbyder en attraktive løn- og ansættelsesvilkår med sundheds- og pensionsordning samt mulighed for en sund og varieret frokostordning. Arbejdssted vil være i Tilst.

Du kan læse meget mere om Kemp & Lauritzen på www.kemp-lauritzen.dk.

Ansøgning
Vi holder samtaler løbende, og vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV og andre relevante dokumenter.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til at byde dig velkommen som vores nye kollega.

Ansøgningsfrist senest 30. september 2021.
Kontaktperson:Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt:
Jan Garst Servicechef tlf. 4138 9757 Christian Gade Kjærgaard Afdelingschef mobil tlf. 41481181