Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8888

Stærk projektlederprofil søges til Kolding-området

Kan du lægge den solide slagplan for store og små tekniske projekter? Så er du måske klar til en rolle, hvor du aldrig kommer til at kede dig – for vi har altid et spændende projekt, du kan stå i spidsen for.

3 HURTIGE GRUNDE TIL, AT DU SKAL SØGE STILLINGEN:

  • Du bliver dine kunders og medarbejderes betroede rådgiver og sparringspartner.
  • Du får masser af udvikling – fx vores unikke projekt- og servicelederuddannelse.
  • Du bliver en del af et helt særligt fællesskab, hvor vi gør projekterne og hinanden bedre hver dag.

Vi søger en erfaren og målrettet projektleder til vores entrepriseafdeling, der kan sikre høj kvalitet for vores kunder og projektet. Med reference til projektchefen får du base på vores kontor i Kolding/Vejle, men du vil også arbejde på et projektkontor - alt efter hvilke projekter, du har ansvaret for. Her får du en unik mulighed for at træde direkte ind i et velfungerende projektteam, som håndterer mange separate projektaftaler, bl.a. el-entreprisen på en stor forsvarsentreprise. Du vil sammen med en anden projektleder blive den daglige produktionsansvarlige på en af entrepriserne, samtidig med at du vil have mulighed for at styre 1-2 selvstændige entrepriser med geografi i Syd/Vest Jylland.

Afdelingen Entreprise Vest varetager udførelse af alle entrepriseopgaver inden for el, VVS, VENT, CTS, mv., på Jylland & Fyn og består af ca. 190 medarbejdere, hvoraf 45 er funktionærer og øvrige støttefunktioner.

Ansvarsområder og arbejdsopgaver

I rollen som vores nye projektleder, vil dine ansvarsområder og arbejdsopgaver inkludere følgende:

  • At sætte den gode kunderelation højt
  • Sikre, at Kemp & Lauritzen i hele byggeperioden leverer anlægsydelserne til den aftalte tid og kvalitet
  • Opfølgning på, at opgaveløsningen er baseret på de processer, der er aftalt i kontrakten
  • Styring af projektforløb, udførelse, test og aflevering af projektet
  • Deltagelse i byggemøder med alle relevante parter
  • Medvirken til ressourcedisponeringer
  • Sikre at projektet overholder opsatte målsætninger – tid, teknik, økonomi og kvalitet
  • Overholdelse af myndighedskrav, arbejdsmiljøkrav mv.

Din person

Du er af natur vedholdende og skaber resultater gennem en positiv attitude. Med dit store overblik og en veludviklet sans for struktur og detaljer, evner du både at arbejde i detaljen og på et overordnet niveau. Herudover er det en fordel, at du gennem din inkluderende personlighed motiverer, inspirerer og evner at skabe følgeskab på alle niveauer, mens din vindermentalitet målrettet driver dig til at skabe resultater og sikrer succes. Endelig har du et stort fokus på arbejdsmiljø.

Din baggrund/kvalifikationer:

  • Du har en relevant faglig baggrund indenfor byggebranchen – f.eks. som el-installatør, maskinmester, el-ingeniør eller lignende
  • Flere års erfaring med projektledelse af større projekter 20-40 mio., og styr på alle fagets facetter
  • Du er velfunderet såvel fagligt, ledelsesmæssigt som driftsøkonomisk
  • Erfaren IT-bruger samt kendskab til almindeligt brugte programmer i branchen

Som projektleder i Kemp & Lauritzen kommer du ind i en af Danmarks førende teknikvirksomheder. Vi laver service og entrepriser for kunder i alle størrelser landet rundt. Og du bliver en del af en moderne arbejdsplads, som hylder godt gammeldags håndværk.

Mød Kenneth

Kenneth er projektleder i afdelingen Kraftværk & Industri, hvor han arbejder med drift og udvikling af infrastruktur for vores forsyningskunder. Kenneth bliver motiveret af, at have sit eget team og ansvaret over for kunden.

Det er sjovt og spændende at tage føringen på et projekt fra det første spadestik og hele vejen til færdig entreprise. Specielt, når man ved, at man har nogle skarpe kolleger, som altid leverer et flot resultat,” fortæller Kenneth Hammerbak Have.

Du har altid en erfaren kollega, du kan gå til, hvis du er i tvivl om noget. Du får nogle utrolig dygtige kolleger, som har været her i mange år, og som er klar til at hjælpe dig,” siger Kenneth.

En stor del af mit arbejde handler om at skabe et sikkert arbejdsmiljø – både for kunder og kolleger. Det er fedt at arbejde for en virksomhed, der har så meget fokus på sikkerhed,” forklarer Kenneth

For mig er det vigtigt, at jeg har mulighed for at gå andre veje og prøve kræfter med nye udfordringer. Selvom jeg primært arbejder med kraftværker, så har jeg også lavet projekter for DSB og Banedanmark,” fortæller Kenneth.

Bliv en af ’Kemperne’

Du bliver en del af det lokale hold med jeres unikke kampråb og insiderjokes. Samtidig er du også en del af et større, landsdækkende fællesskab. Du er en af ’Kemperne’.

Bliv en af branchens bedste

Hos os står din faglighed aldrig stille. Vi har ressourcerne til at holde dig opdateret på den nyeste viden og opgaverne til at give din hverdag spænding.

Et godt råd, før du søger

”Jeg var selv relativt nyuddannet, da jeg startede. Og det har fungeret rigtig godt, for jeg fik en virkelig grundig introduktion, og selv i dag udvikler jeg mig,” fortæller Kenneth.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bo Brink på bobrin@kemp-lauritzen.dk telefon 2060 0476 eller Thomas Bærentzen på thob@kemp-laurtitzen.dk telefon 60 26 68 80.

Du søger stillingen via linket. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen allerede i dag eller hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist senest 16. december 2021.
Kontaktperson:Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt: