FN Byen

Storstilet fleksibilitet på prisvindende teknikentreprise

Vi har sørget for, at de 2.000 mennesker der arbejder i FN Byen’s 45.000 m2, gør det under sikrede forhold med en behagelig temperatur, hvor de kan få strøm og dækning alle vegne. Og så har de en ekstra grund til at være stolte af at arbejde i FN Byen: Den vandt en Green Building Award for sin enestående energieffektivitet.

Arkitektoniske ambitioner kræver stor teknisk faglighed

FN Byen på Marmormolen i Nordhavn sætter en høj standard for energi og miljø, og vi har stået for teknikentreprisen på el, sikring, netværk, VVS, køl og sprinkling på hele byggeriet.

Bygningen er tegnet af arkitekterne 3XN som en stjerneformet bygning med otte arme og en samlet størrelse på 45.000 m2. Det kræver en vis størrelse at påtage sig teknikentreprisen på sådan en bygning, og derfor har vi op til 60 mand på opgaven.

Og udover at kræve en vis kapacitet, stillede opgaven også særlige krav til fleksibilitet og effektivitet på grund af høje ambitioner og stor kompleksitet i bygningens udformning. 

”Trods en række kapacitetskrævende byggeprojekter har vi været i stand til at løse denne opgave under et stort tidsmæssigt pres”, fortæller projektchef Jesper Tormod Petersen fra Kemp & Lauritzen.

”Det lykkedes at færdiggøre de 35.000 m2 i første etape på bare et år, til trods for en lang række omprojekteringer som følge af nye ønsker fra bygherren, byggeriets kompleksitet og skærpede myndighedskrav.”

Det lykkedes at færdiggøre de 35.000 m2 i første etape på bare et år.

Jesper Tormod Petersen

Projektchef hos Kemp & Lauritzen

400 km kabler sikrer kommunikationen

Formålet med FN Byen i Nordhavnen er at samle alle danske medarbejdere, ca. 2.000 mennesker, på én adresse under optimale forhold.

Derfor er der behov for avancerede kommunikationsfaciliteter, og samtlige el- og datainstallationer indgår i en fælles BMS/IBS-platform. 

For at etablere platformen har vi trukket over 400 km kabel – 3,5 km til mobilantenneanlægget, 20 km til varsling, 30 km til ABA og ikke mindre end 325 km kabel til datanetværket.

Green Building Award for energieffektivitet

FN Byen er i særklasse, når det gælder grøn energi og miljørigtige løsninger. Den samlede løsning betyder, at byggeriet kvalificerer sig som et lavenergiklasse 1-hus, der bruger mindre end 50 kWh per m2 per år til bl.a. opvarmning, køling, belysning, ventilation.

Anlægget er med til at strømforsyne bygningen, mens havvand bidrager med afkøling til hele bygningen. Det var derfor heller ikke overraskende, da FN Byen modtog den prestigefulde Green Building Award for sin enestående energieffektivitet.