Kemp & Lauritzen samler kræfterne i ny landsdækkende CTS og BMS-afdeling

Teknikvirksomheden Kemp & Lauritzen styrker nu deres CTS-indsatser ved at samle kræfterne i én samlet CTS-afdeling, der skal servicere hele landet.

Bent Tønning, CTS Chef i Kemp & Lauritzen, fortæller:

- I Kemp & Lauritzen har vi en bred erfaring med CTS-løsninger, men vi vil nu styrke vores indsats indenfor området gennem vores nyoprettede CTS-afdeling. Vi ser CTS og BMS som en naturlig udvidelse af Kemp & Lauritzens eksisterende kompetencer inden for el, VVS, ventilation og køl og Brand & Sikring, da vi igennem CTS kan samle systemerne og dermed tilbyde totalløsninger, siger Bent Tønning. 

Han fortæller, at CTS er en moderne teknologiløsning, der gør det muligt at styre og forbedre indeklimaet i blandt andet større erhvervs- og administrationsbygninger. Derudover spiller CTS-løsninger en vigtig rolle i den præcise styring og overvågning af bygningers energiforbrug, hvilket understøtter både effektiv drift og målrettet energioptimering. Bent Tønning fortæller:

- I Kemp & Lauritzen er vi totalleverandører, og vi udfører løbende opgaver og projekter, hvor vi bringer vores tværfaglighed i spil. For nylig har vi hjulpet et hospital med at integrere deres ABA-anlæg ind på en CTS hovedstation, så deres knap 15.000 enheder er samlet på et centralt system, hvor de hurtig har overblik over enhederne. Dermed har hospitalet fremadrettet bedre overblik over, om deres brandalarmeringsanlæg er 100% funktionsdygtige, siger Bent Tønning. 

Kort om Kemp & Lauritzen:
Kemp & Lauritzen leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl, og tilbyder alt fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer. Virksomheden har knap 3000 medarbejdere landet over, og er ejet af Axel Muusfeldts Fond, der investerer i Kemp & Lauritzens medarbejdere og i samfundet i øvrigt.