Top
logo
Døgn
service
+45 4366 8888

Gartneri

Klimastyring til gartnerier, vækstlys og ventilation fra Kemp & Lauritzen

Vi skaber de bedste betingelser for vækst med optimal klimastyring

Optimale vækstforhold for planterne er forudsætningen for ethvert gartneris succes, og hos Kemp & Lauritzen har vi specialiseret os i at lave komplette og integrerede teknikløsninger til bl.a. denne branche. Vi leverer automatiserede anlæg i enhver størrelse med sikkerhed for oppetid, udvikling og vedligehold, og med nem overvågning via klimacomputere.

Vores store erfaring i branchen sætter os i stand til at lave klimastyrings- og vækstlys-anlæg med optimal integration og styring, nemt overblik og med brug af mindst mulig energi og kemi. Det overordnede mål for os er at hjælpe gartneri-ejere med at sammensætte løsninger, der gør deres arbejde lettere, mere effektivt og ofte også med lavere driftsomkostninger.

Vi håndterer alle elementer indenfor elinstallation og klimastyring til gartnerier

Et gartneri rummer mange former for installationer til klimastyring, og vi har indgående kendskab til både hver enkelt type installation, såvel som metoderne til optimalt samspil og integration.

Helt lavpraktisk tager vi os af alle de elementære elinstallationer, herunder forsyning, tavler, netværk, stik og konventionel belysning. I mange gartnerier klarer vi også adgangskontrol, brand og tyveri-alarmer samt telefoni og overvågning.

I relation til klimastyring, samkører vi ventilation, vinduesmotorer, skyggegardiner, varmeanlæg og temperaturstyring, så klimaforholdene er optimale i hver enkelt sektion, og dermed skaber de bedste vækstbetingelser for alle slags planter og i alle vækstfaser.

Vi er også stærke i automationsløsninger til gartnerier. Der er flere og flere regelmæssigt forekommende og mandskabskrævende opgaver, der kan automatiseres. Kemp & Lauritzens gartneridivision sammensætter løsninger, der sikrer kvalitet, regelmæssighed og ikke mindst besparelser i forhold til udførsel med konventionel manpower.

På belysningssiden anvender vi ofte LED-teknologi for at optimere lysudbyttet og reducere energiforbruget, og vi tilbyder også energibesparende plantelys og vækstlysanlæg efter behov.

Elinstallationer, klimastyring, vækstlys og meget mere

Installationer til gartnerier kræver mange specialkompetencer såvel som de mere generelle kompetencer indenfor el, alarmering, netværk og belysning. Vi har lang erfaring med sammensætning af enkle og effektive løsninger i alle størrelser til vores kunder, med udgangspunkt i nedenstående kategorier:

  • Klimastyring, lys, ventilation, varme, skyggegardiner og temperaturstyring
  • Automationsløsninger – højere kvalitet og lavere omkostninger
  • Termografering som forebyggende vedligeholdelse
  • Anlæg til optimal vanding og gødning
  • Dimensionering, beregning, levering, montering og renovering af alle former for pumper, motorer, gear og drev
  • De anerkendte klimastyrings-produkter fra Priva og Senmatic

Vores kompetencer og erfaring kommer dig til gode

Vores specialister går i tæt dialog med jeres driftsansvarlige for at finde frem til den bedste individuelle løsning til installationer, klimastyring og ventilation.

Vi fokuserer altid på at finde det bedste balance mellem driftsikkerhed, budgetrammer og optimal funktion, også i perfekt integration med andre systemer.

FIND KONTAKTPERSON

Lad os kontakte dig