Kemp & Lauritzen bryder rammerne med ny intern uddannelse for sine formænd

"Det helt unikke er, at uddannelsen er akkrediteret 10 ECTS-point gennem Erhvervsakademi Aarhus, samtidig med at den er intern. Dermed er den på én gang formel kompetencegivende og 100 procent praksisnær – og vi tror på, at dét er fremtiden i en branche, hvor kampen om attraktiv arbejdskraft er større end nogensinde"

Thomas Thorsøe

HR-direktør i Kemp & Lauritzen

I samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus og konsulentvirksomheden People & Performance har Kemp & Lauritzen lanceret 'formandsuddannelsen'. Den er én blandt flere uddannelser, som teknikvirksomheden udbyder via sit eget interne akademi, K&L Skolen – og ifølge HR-direktør Thomas Thorsøe udfylder netop formændene en nøglerolle for forretningen:

" Vores formænd udgør en enormt vigtig medarbejdergruppe. Det er dem, der leder og fordeler arbejdet for teknikerne og montørerne ude hos kunderne. De er garant for, at opgaverne løses på bedste vis, og at kunden er tilfreds, samtidig med at medarbejderne er glade og engagerede. Derfor ser vi et kæmpe potentiale i, at vi opkvalificerer vores formænd og klæder dem bedst muligt på til deres store ansvar"

Thomas Thorsøe

HR-direktør i Kemp & Lauritzen

En branche med stigende krav til arbejdspladsen
Thomas Thorsøe ser store fordele ved at satse på intern uddannelse og medarbejderudvikling:

"I byggeriet og installationsbranchen er der mere rift om talenterne end nogensinde – og der stilles højere og højere krav til kvalificeret og specialiseret arbejdskraft. Det betyder, at vi som arbejdsplads har en enormt vigtig opgave i at sætte både tiltrækning og fastholdelse af de dygtige medarbejdere allerøverst på dagsordenen"

Thomas Thorsøe

HR-direktør i Kemp & Lauritzen

"Her tror vi på, at intern uddannelse er fremtiden. Ved at uddannelsen er inden for egne mure, bliver læringen sammenflettet med organisationskulturen og -værdierne. Deltageren klædes på med værktøjer og kompetencer, der er 100 procent praksisnære og anvendelige i dagligdagen. Dét er til gavn for både medarbejderen selv, Kemp & Lauritzen og alle vores mange kunder"

Thomas Thorsøe

HR-direktør i Kemp & Lauritzen

10 ECTS-point, der kan bruges i hele uddannelsessystemet
Efter bestået eksamen tildeles deltageren 10 ECTS-point, hvilket effektueres gennem Erhvervsakademi Aarhus som ekstern myndighed.

"Vi er de eneste med en intern formandsuddannelse, der er reel kompetencegivende og dermed giver medarbejderen en merit, der kan bruges i hele vores uddannelsessystem. Vi er enormt stolte over, at vi har formået at skabe en ECTS-pointgivende uddannelse, der samtidig høster alle de fordele, der er forbundet med, at den er intern"

Thomas Thorsøe

HR-direktør i Kemp & Lauritzen

På formandsuddannelsen, der varer seks måneder, får deltageren konkrete ledelsesværktøjer gennem case-baseret træning, præsentation af ledelsesdilemmaer fra dagligdagen og arbejde i læringsgrupper, der bidrager til opbyggelse af et stort socialt, internt netværk. De første hold på uddannelsen blev opstartet i september 2021, og foruden denne formandsuddannelse har Kemp & Lauritzen lanceret en ny service- og projektlederuddannelse, der ligeledes er ECTS-pointgivende.